Aaaaaskepot! Cinemateket viser Disney-film hele december

FESTSÆSON. Når Askepot mon nogensinde til bal på slottet? Det kan du se i Cinemateket denne måned. Pr-foto
FESTSÆSON. Når Askepot mon nogensinde til bal på slottet? Det kan du se i Cinemateket denne måned. Pr-foto
Lyt til artiklen

For mange danskere er Disneys Juleshow en lige så stor del af juleaften som sprød svær, portvinsbrandert og mandel-i-mundhule-leg.

Og nu kan du tage lidt forskud på glæderne. Op igennem december viser Cinemateket nemlig nogle af alle de Disney-film, som vi kender fra juleaftens eftermiddag klokken lidt over 16.

Christianias julemarked er både lokalt og globalt - og fuld af finurligheder

For eksempel kan du se hele filmen om Bambi, der har så utrolig svært ved at stå oprejst på isen. Du kan også følge Snehvides kamp for livet. Og du kan se, om Askepot mon nogensinde når til bal på slottet.

Alice, Dumbo og Simba

Der er også film, som ikke er del af Disneys Juleshow, på programmet i Cinemateket. For eksempel kan du se den forunderlige historie om ’Alice i Eventyrland’, møde ’Dumbo’ og se ’Løvernes Konge’ komme til verden.

Pariserhjul forstyrrer julefreden: »Man kan kigge lige ind i folks kontorer og lejligheder«

Og fortvivl ikke, hvis din december allerede er helt fucket op med aftaler. Du kan stadig nå at være med. En del af filmene i Disney-kavalkaden kører nemlig også i januar.

Disney-kavalkade. Til 27. jan. Cinemateket, Kbh. K.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her