Fordom: Ambitiøse restauranter ligger med få undtagelser i København. Kokkene er pressevante personligheder, som tilhører en lille, celeber elite, der vinder priser og Michelinstjerner og optræder scenevant i medierne. Og uden for det gode selskab ligger så hoben af ligegyldige, lavstatusrestauranter, hvor talentløse bøfsnedkere bruger frostprodukter og halvfabrikata overalt, hvor de kan komme af sted med det. Sandt eller falsk? Falsk - heldigvis. Selv om København og de toneangivende kræfter i branchen fylder meget i billedet. Og hvem havde nu troet, at man kunne spise godt på en vel så forholdsvis usexet adresse som Hvidovrevej 92? Her ligger der en restaurant med et måske lidt hittepåsomt navn. Arti'kok, hedder den. Den ligger på et lidt forblæst hjørne i en ende af verden, hvor en inkarneret københavner føler sig uden for voldene og langt fra Gud. Arti'kok er resultatet af et samarbejde mellem restauratørerne Michael Nyenstad og Søren Hougaard. Nyenstad er køkkenchef med en fortid på d'Angleterre og Hotel Kong Frederik. På Kong Frederik indledte han samarbejdet med restaurantchef Jan Nielsen, der kører 'gulvet' på Arti'kok i det daglige. Man mærker straks, at tonen er en lidt anden og noget mere folkelig end på et københavnsk madtempel. Vi er mindre formelle hér, der slås ud med armene, og frejdige friskfyrsbemærkninger følger med uden beregning. Der er lyse vægge, enkel indretning, sorte borde og kridhvide stofservietter. Og så er der godt besøgt - og det er ikke nødvendigvis bankdirektører eller folk, der skal videre til nattefester i mediebranchen, der spiser på Arti'kok. Det er folk fra Hvidovre. Det er unge par, det er familier, det er venner eller forretningsmiddage. Dem kunne man sikkert også have henvendt sig til med en mere steakhousepræget profil. Det fine ved Arti'kok er, at man tydeligt kan mærke, at køkkenet har lyst til noget mere end et stykke kød på grillen og en god kartoffel. Der er ambitioner, som kommer af ægte interesse og glæde ved at se folk stikke gaflen i noget, de ikke vidste, de kunne li'. Cava og wasabipeanuts Stedet kører med en femretters gourmetmenu og derudover et lille a la carte-kort med et par alternative muligheder. Og så er der priserne. Samtlige fem retter går for 325 kr. Og lægger man vinmenuen oveni, er vi på 550 kr. - i alt. Det er cirka halv pris i forhold til de mere kostbare københavnerrestauranter med menu & vinmenu. Går man a la carte-vejen, er det stadig billigere her. Om end der ikke er helt så stor forskel som ved menuen. Forretter for en 80-90 kr. og hovedretter for en hundredekroneseddel mere. Vi blandede lidt fra a la carte og menuen og lagde ud med et glas stilfærdig cava med lidt blandede snacks til. Oliven, hjemmelavede mandler og en bedre købesnack - lidt wasabipeanuts. Forretterne: Kalvebrisler stegt med soja og ingefær og anrettet med en kompot på sultanarosiner og løg. Meget velsmagende, fin stegning og delikat 'traditionel-orientalsk' tilsmagning med soja og ingefær. Med kompotten blev det en ret sød forret, men bestemt indbydende og veltillavet. I glasset: en mousserende rød saumur fra Chapin & Landais. Ikke en ret, der var nem ret at sætte vin til, men den røde, friske saumur med et strejf sødme var ikke et dårligt bud. Mellemret: Jomfruhummerbisque med lakridsskum. I et drinksglas ankom den rødbrune bisque med skummet ovenpå. Ikke nogen dårlig kombination - skaldyr og lakrids. Bisquen var vældig kraftig og flødemonteret. Man kunne kun klare små mængder, men absolut en velsmagende mellemret. I glasset en 2004 Riesling fra Hubert Beck. Tja - heller ikke dårligt, når man accepterer valget at prioritere friskhed i vinen til at skære igennem fedme og sødme. Ordentligt håndværk Hovedret: Grillet oksemørbrad med oksehaleterrin, jordskokkepuré, blomkål, persille og rösti. Så kom bøffen, for en sådan er der brug for på kortet, så stamkunderne kan være trygge og glade. Der var god smag i kødet, og stegningen var fin. Oksehaleterrinen var en god variation at have på tallerkenen. Tilbehøret derudover var en blanding af ambition og tradition - hvilket måske godt kan give et lidt rodet indtryk. Alt var dog velsmagende og ordentligt håndværk. Og alt på tallerkenen smagte. Der var taget stilling til det, og det havde fået en klar karakter. Den anden hovedret fra a la carte-kortet: Perlehøne med foie gras, rødbeder, bagte skorzonerrødder og hønsefumé (en smukt klaret og reduceret hønsefond, her med stykker af urter i). Perlehønen smagte glimrende - som alt andet på tallerkenen. Og a la carte-portionerne var klart større end menuretterne i omfang. Igen måske et mere velsmagende end 100 procent harmonisk tilbehør. Overbudspolitikken i køkkenet gjorde, at både skorzonerrødder og rødbeder var i en cremet sauce - ud over at man havde hønsefuméen som sovs. I glasset kom til oksen en Brown Brothers, Limited Edition, Shiraz, Victoria 2001. Brown Brothers leverer nogle australske smagsbomber i deres Shiraz. De kan slås med selv de kraftigste kødretter. Fint valg. Til perlehønen kom der et glas af en udmærket åben bourgogne - nærmere data er beklageligvis undsluppet. Ostetallerkenen på menuen var gruyere med glaseret figenbrød, feltsalat og trøffelolie. Figenbrødet var mørktgrillet og det næsten brændte klædte nøddesmagen i gruyeren. Vi prøvede også den store ostetallerken fra a la carte-udvalget. Flot tallerken til 88 kr., 5 flotte stykker moden, veltempereret ost, bl.a. Mont d'Or, den spanske let røgede San Simon og en dansk kornblomst. Hjemmelavet frugtkompot fulgte med. Rød peberis Menudesserten: Chokolade ganache, toffeecreme, rød peberis og syltede mandariner. En meget modig kombination på samme tallerken. Alt rigtig veltillavet og godt tilsmagt, om end jeg aldrig fik den røde peberis til at blive ven med toffeecremen. A la carte-desserten var en fin frozen limepie med en god lakridsis og sprøde tuiles til. Til menudesserten kom en Pineau de Charentes fra Francois Voyer. Den kunne jeg heller ikke parre med den røde peberis, men ellers var det glimrende. Til limepien kom et klassisk glas Moscato d'Asti. Let og sommerlig - som den slags skal være. Med kaffe, vand og en enkelt grappa sneg vi os lige akkurat op på 1.275 kr. Det var mere end fair for de 2 X 5 retter med vin til, som vi havde været igennem. Jeg vil påstå, at det kræver mere mod at servere kalvebrisler og jomfruhummerbisque med lakridsskum på en forblæst adresse i Hvidovre end i downtown København. Og hatten af for det. En lille, men ikke uvæsentlig anke over denne aften må være, at køkkenet på det niveau må sørge for at varme sine tallerkener. Ellers bliver maden halvlunken - og det går ikke. Forvent nu heller ikke, at det tekniske og innovative niveau på Arti'kok er det samme som på en Michelin-restaurant i indre by. Det er det ikke. Men maden er virkelig i orden, ambitionerne er høje, og så kan man ikke andet end at rose tanken med at lave en gourmet-restaurant i øjenhøjde med kunderne og meget rimelige priser i Hvidovre. Denne aften var stemningen fin, betjeningen utrolig venlig, og der blev serveret og skænket med overskud og løs hånd over hele restauranten. Når den samlede kvalitet og det gode initiativ sættes over for prisniveauet, sniger vi os op på fire huer. Dem sender vi fluks ned til drengene 'downunder'. Gastronomi til folket!