Turen i fly fra Berlin til København levner kun plads til tilfældig bladren i de glittede flyblade. Med forbavselse læste jeg om min egen bys fem bedste spisesteder, hvoriblandt det ene var en relativt nyåbnet sundhedsbevidst restaurant, Gastronova, der om dagen iklæder sig cafeens rolle. Man skal ikke stole på votering i den slags blade, men Gastronova er skam et glimrende lille spisested med velsmagende mad og fornuftige priser. Dog ville jeg ikke nævne den som et af de fem bedste spisesteder i København. Det nye og trendsættende ved Gastronova er kostberegningerne på spisekortet. De fleste frokostanretninger ligger på 2.500 kJ, så man må antage, at det er store og mættende portioner. En stillesiddende bybo skal have ca. 8.000-10.000 kJ om dagen med ca. 25 procent til frokostmåltidet. Aftensmåltidet er desværre ikke beregnet, men en hurtig vurdering er, at vi kom højere op end de tilsvarende 2.500 kJ, der er afsat i kostanbefalinger til aftensmad. Det skal man nu ikke lade sig slå ud af, for der er tydeligvis stor sundhedsbevidsthed i den mad, der tilberedes på Gastronova, uanset om man skal bruge tallene som samvittighedskrykker, eller om man tør stole på sin dømmekraft. Hvad der er vigtigt for det brede sundhedsbegreb er, at maden smager af meget og er meget varieret i smag, samt at fornemmelsen af hjemmelavethed og grundighed lyser ud af de flotte, let rustikke anretninger. Aftenudbuddet er enkelt. Der er en treretters menu til 250 kroner (kan også købes a la carte), ugens ret til 120 kroner og en vegetarret til 120 kroner. Vinene er ikke mange, men gode og til fornuftig pris (et glas af husets vin koster 30 kroner). Selleri i stedet for smør Stilen er lidt rå med store glasfacader til Vesterbrogade, hvor vi kunne følge med i brandvæsenets udrykning på den anden side af gaden. Farverne er røde og orange og rummet ganske åbent. Medmindre man lander i hjørnekrogen, er man udstillet til beskuelse for forbipasserende. Søde, men ikke hurtige, unge piger sørger for, at man får tændt lys, bestilt mad og serveret vand og brød. Brødet er første gode 'gastronoviske' signal. Lunt, nybagt og meget groft og fiberfyldt kommer det i tykke skiver med en krukke, hvor smørret er udskiftet med veltilsmagt selleripuré til smørelse. Vinlistens globale udstrækning gav mulighed for at vælge en Hawequas 2003 fra Cape Town, og det var et rigtig godt valg til 229 kroner. For at prøve lidt forskelligt fik vi udskiftet hovedretten i menuen til ugens ret hos min medspiser. Og så kommer vi til det, der efterhånden er omkvædet i mange anmeldelser, nemlig ventetiden. Der var ikke overfyldt i restauranten, og de fleste andre borde havde fået deres varme mad, så hvorfor skal en fast menu tage så lang tid? Rundt om hjørnet ligger både Famo og Cofoco, der kan konkurrere med priserne, er overlegne i rumlig hygge, og som gesvindt smækker den ene ret efter den anden over disken. Gastronova må sætte tempoet i vejret, hvis de skal være med i det løb. Det håber jeg, de vil, for da forretten endelig kom, var den særdeles herlig. En tyk orangesuppe med krebs og jomfruhummer samt en sprød krabberavioli. Suppen var tyk af purerede grøntsager, smagen var kraftig og god af lidt chili og appelsin, og den sprøde krabberavioli er et godt eksempel på høj kvalitet i tilberedningen. Hvorfor der partout skulle ligge en vandet krebs og en overkogt jomfruhummer, ved jeg ikke. Det lignede en malplaceret leflen for borgerskabets søgen efter det fine, men suppen smagte så godt, at jeg glemte at irriteres over de intetsigende skaldyr. Kødboller af kronhjortekød Menuens hovedret var stegt havtaske med muslinge-ris-pilaf og små tomater i safransauce. Vi havde igen ventet næsten 40 minutter på hovedretten, og så er det ubærligt, når man kan se, at maden har fået for meget. Fisken havde fået mindst fem minutter for længe i varmen, så den var tør, og rispilaffen var tør i kanterne, der bukkede let opad. Men sovsen smagte skønt og af godt med safran, og de små bagte dadeltomater havde trods årstiden god sødme. Desuden kom en lille fræk skål med kanelsyltede miniblæksprutter. Ugens ret var helt igennem veltillavet og perfekt. Store saftige kødboller af hakket kronhjortekød serveret med ristede tern af selleri er en flot nytolkning af boller i selleri. Som yderligere tilbehør var der æbler og grønt, og tillige kom en skål med ristede kogte kartofler. Fuld valuta for pengene. Ved nabobordet spiste man de fyldte portobellosvampe med rodfrugter, som var dagens vegetarret, og også her var der tale om meget store og gode portioner. Hvis man synes, ventetiden bliver for lang, kan man sætte sig i stedets røde sofa og snuppe sig et slag backgammon, men vi bad i stedet om, om tempoet kunne skrues lidt op og vores dessert kunne komme hurtigt. Det gjorde den, og den levede til fulde op til kombinationstænkningen mellem sundhed og velsmag. Fire små bitte skåle med henholdsvis citrussorbet, syltede brombær, filet af citrusfrugter og cremet lækker hvid chokolademousse. På tallerkenen var tegnet med en klat lakridssirup, der mere så flot ud end passede til det velafstemte frugt- og chokoladeudtryk. Kaffen sprang vi over og endte med en regning inklusive et glas af husets vin til afprøvning på 759 kroner, hvilket jo er overkommeligt, og stedet har forståeligt nok en del stamkunder, der lader til at plukke i menuen. Der skal dog en bedre tidsdimension ind i Gastronovas rytme, hvis dens gode mad skal have lov at præsenteres på rette vis. Det giver tre huer uden for store armbevægelser.