0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Iransk husmandskost

Den Iranske Forenings Café serverer persisk hverdagsmad til meget lave priser: En hovedret og en sodavand kan klares for 60 kroner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ikke de prætentiøse ambitioner, der præger Den Iranske Forenings Café, hvor studerende og lokale iranske og danske familier bliver spist af. - Foto: Ulrik Jantzen.

Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De første 50 meter af Blågårdsgade er nok byens bedste bud på et 'Little Iran'. Her er der specialbutikker, iransk bager og Den Iranske Forening, hvis café på første sal fungerer som hverdagsrestaurant og uformelt mødested for mange nørrebroere, uanset oprindelse. Man går ind i opgangen fra gaden og passerer en herlig iransk musik- og videobutik, diverse udhængsskabe med reklamer for diverse iranske produkter og brugbar information om, hvor i kongeriget der eksempelvis undervises i farsi.

Oppe på første sal ligger et lidt slidt lokale med vinduer ud til Blågårdsgade og en lille bar med buffet ud til køkkenet. Møblerne har nok kendt bedre dage, på gulvet ligger lidt ægte tæpper i en egen form for orden, og bag baren står der som regel en smilende tjener, der tager mod bestilling. Mit farsi er unægtelig meget skidt, så jeg nappede et spisekort på dansk og studerede det med gæsten. I kortet kalder stedet sig for Den Iranske Forenings Kantine, og det understreger meget godt den meget uformelle stemning og ambitionsniveauet i køkkenet. Her spises man af, og det er det heller ikke så ringe at blive en gang imellem.

Kebabretter fylder mest i kortet, og den dyreste koster 65 kr. Det er samtidig den dyreste ret, man kan få på stedet, og det siger måske lidt om prisniveauet.

Egentlige forretter er der ikke, men buffeten råder over en del små salater og friske grøntsager, som man kan kombinere efter appetit og lyst. Vi tog en skål store oliven, nybagte iranske fladbrød og en aubergine-pickles til at starte på. Stedet har ikke spiritusbevilling (det har en forening med overvejende muslimske medlemmer måske heller ikke det store behov for), så man må snuppe sig en sodavand eller tage en iransk specialitet som yoghurtdrikken dugh eller et glas gulerodssaft. Vi prøvede to små glas dugh til 12 kr. stykket. En speciel oplevelse. Dugh er relativt tynd i konsistensen, salt og med små urter iblandet. Man kan måske prøve at forestille sig et produkt ved navn 'drikke-tzaziki', blot uden hvidløg. En lidt fremmedartet oplevelse at forbinde den smag med et produkt, man drikker; men når man havde vænnet sig til det, var dugh egentlig læskende og udmærket. Brødene var udmærkede, især så længe de var varme. Kolde forsvandt deres smag noget, og de blev noget hårde og stive i det.

Aubergine-picklesen var meget skarp i smagen, næsten sort i farven og meget krydret. Den egnede sig ikke så godt til at stå for sig selv. Som 'forret' prøvede vi at dele en chelo kabab kubideh til 65 kroner. Et grillspyd med løgmarineret, banket lamme- og kalvekød. Det kom sammen med løse ris (traditionelt persisk serveret: hvide ris i bunden og gyldne safranris ovenpå) og en grillet tomat. Kødet var meget finthakket, hvilket gav en speciel konsistens til kebaben, smagen var forholdsvis neutral. Lidt flere krydderier havde ikke skadet, men man kunne jo også bare have taget en anden kebab. På bordet var der salt og peber og en stor krydderbøsse med pulveriserede berberisbær, som giver en syrlig-skarp smag fra sig. Bør anvendes med måde.

Pasta i isen
Hovedretterne blev to gryderetter. Chelo khoresht ghormeh sabzi til 45 kroner: En sammenkogt ret med kalvekød, røde bønner og krydderier. Meget mørk i farven, kalvekødet var trevlet-mørt på den gode måde og smagen lidt syrlig-krydret. Vi formodede, at der også var anvendt berberisbær i denne ret. Løse ris fulgte til. Den anden ret var khorake mahicheh til 55 kroner: Lammekød kogt med krydderier, tomat og løg. Kødet en lille lammeskank med ben lå i en tynd, tomatiseret bouillon. Lammet var velsmagende og mørt, selve suppen meget mild og neutral i smagen. Et skud krydderier havde heller ikke været helt af vejen hér. Karakterfuldheden var det så som så med, men retten smagte som sagt udmærket og fejlede intet.

I dessertudvalget prøvede vi de to iranske is, huset rådede over. Den ene, akbar mashdi, var en flødeis med safran og pistacienødder. Safranen gemte sig nu rimelig godt i smagsbilledet; mest af alt var det bare en sød, cremet is med lidt pistacienødder i. Konsistensmæssigt kunne den minde en anelse om den indiske is kulfi, hvor der i nogle opskrifter indgår brød eller anden form for stivelse i isen. Den anden is, paludeh, var en af de mere ejendommelige dessertfrembringelser, jeg tror, jeg har fået herhjemme. En citronsorbet (der smagte lidt som essens af Fanta Lemon) var blevet iblandet sytrådstynd pasta (jo, sgu!) og overhældt med kirsebærsauce. Resultatet var, at man på skeen fik små stykker sorbet, hvorfra et virvar af pastatråde stak ud i alle retninger. Jeg kan ikke sige, at det var specielt rart, men da jeg ikke er en ekspert i paludeh, kan jeg ikke vide, om denne var et kunststykke inden for genren. Prøv den. Meget særpræget.

Fastfood-priser
Vi sluttede af med en regning på 283 kr. For denne sum havde vi som sagt fået tre hovedretter (den ene til deling, kortets dyreste ret), adskillige indslag fra buffeten, brød, yoghurtdrikke, danskvand og to desserter. Det anbringer Den Iranske Forenings Café i den helt billige ende af spektret, hvor hovedretterne klart kan konkurrere med det meste fastfood i byen på prisen og tilmed være 'rigtig mad'. Og sådan bliver den også brugt af sit mangfoldige klientel. Her er både iranske og danske familier, unge par, studerende og alskens borgere og godtfolk. En gryderet og en sodavand kan klares for 60 kr. og så hurtigt videre i byen. Man skal derfor ikke forvente tusind og én nats eventyr, udskårne frugter og Babylons hængende haver. Foreningen driver en brugsr