Prins Ferdinand har længe befundet sig i superligaen blandt Århus' restauranter. I en årrække var kaptajnen på stedet den entreprenante kok Per Brun, der i køkkenet udviklede og sublimerede sin meget personlige, stilrene og sunde gastronomi, som bl.a. kan læses i hans kogebog 'Ren energi'. Bruns store interesse for ordentligt brød førte til den første Emmerys i Guldsmedgade, der også fungerede som restaurant i de første år. Succesen med Emmerys, der leverer godt brød, olier, vine, kaffe m.m. til både århusianere og københavnere, har fået Brun til at overlade komfuret på Ferdinand til tre tidligere disciple: Lis Høg, René Isager og Martin Lemvig. Lemvig og Høg er køkkenchefer på stedet. Ambitionerne hos det nye hold er fortsat tårnhøje, både i køkkenet og i vinkælderen. En aften på Ferdinand skal være én af dem, man husker. Danske råvarer af højest mulig kvalitet fra små, personligt engagerede leverandører er i højsædet i køkkenet. Grøntsager kommer gerne nyhøstede og jomfruelige fra Samsø Nielsen ude på øen, brødet kommer ikke så underligt fortsat fra Emmerys, og så er der vinene - et kapitel for sig. Man håndplukker flaskerne og har ikke mindst kastet kærligheden på Australien, som Ferdinand virkelig kan levere nogle sjældne og unikke vinoplevelser fra. Der er flere menuer på stedet, og priserne er fornuftige taget i betragtning, at vi er oppe i de højere luftlag, hvad angår ambitioner og køkkenhåndværk. Sæsonmenuen koster 375 kr., Ferdinandmenuen går for 445 kr. og endelig er der så overraskelsesmenuen, hvor man lægger skæbnen og 545 kr. i kokkens hænder og læner sig tilbage og nyder showet. Det gjorde vi. Vinmenuen, der passede til, kostede ligeledes 545 kr. Er man særlig frisk (eller velbeslået), kan man smide yderligere hundredkronesedler oveni, hvorefter de store årgange og kendte, dyre marker og slotte vil være til rådighed. Det gjorde vi ikke, men vi bad om en guidet tour i den australske del af kælderen. Det kom vi ikke til at fortryde. Vi indledte den store aften med to glas udmærket, perlende cava, der blev ledsaget af husets lune og sprøde grissini med karry og urter. God kombination. Glimrende riesling Vi indledte med canadisk hummer med langtidsbagte tomater og brøndkarse. Med husets klare råvarepolitik kunne det undre lidt, at der ikke var tale om danske hummere, men værten forklarede, at man ikke havde været tilfreds med kvaliteten på dem. Den canadiske smagte nu fortrinligt, om end den ikke er helt så nøddeagtig i smagen og mør som vores egne, blå hummere. De langtidsbagte tomater var søde og gode, og endelig var der lidt uhyre delikat brøndkarse på tallerkenen, leveret af - jo sgu - husets særlige brøndkarseleverandør (en virkelig brøndkarse-aficionado med kendskab til over 20 sorter). Vinen: 2001 Riesling fra Crawford River Wines. Glimrende riesling, der virkelig viste sit fulde potentiale efter lidt tid i glasset. Vi haster videre: Inden længe stod næste ret på bordet. Et stykke snehvidt, fast og perfekt dampet helleflynder blev serveret med en smuk, dybgrøn urtesauce og slikærter. Oven på fisken var en fornem, velvoksen østers placeret. Urtesaucen så tilpas diskret, at alle nuancer mellem fisk, østers og ærter var bevaret. I glasset: 2001, Sauvignon Blanc fra Bannockburn. Dejlig vin - et godt stykke fra Frankrigs klassiske Sauvignon Blancer. Flere af aftenens vine havde krævet en ret insisterende indsats fra Prins Ferdinands side overhovedet at få fat på - og de bliver følgelig serveret med stort kendskab og veneration. Der er gode historier om hver eneste flaske. Næste ret: Grillede blæksprutter med harissa og peanutpesto. Uhyre delikat, dybe sødmefyldte og hotte smagsnuancer, der krævede en stor hvidvin - og fik det: 2000 Chardonnay, 'Estate Wine' fra Diamond Valley Vineyards. Hurra. Vi fik lov til at beholde chardonnayen til næste ret: Grillet makrel med kirsebær og estragon. Fremragende kombination. Længe leve den danske makrel. Man overgav sig Næste ret var ikke mindre forrygende: hjemmelavet, engleblød og fin linguini med røget foie gras og tørret gåsebryst. Cremet og uhyre fornemt afstemte smage. I glasset kom den første røde, Pinot Noir fra Moorilla Estate (fra Tasmanien - en fremragende pinot). Og så haster vi videre til den anden kødret: filet og chop af boergedekid med sauteret majs og urter, samsø kartofler og rødvinssauce. Saucen var uhyre flot, men man kunne næsten have klaret sig uden. Geden var perfekt tilberedt, supermør og flot i smagen. Og samsøkartoflerne virkelig dejlige, selv her et godt stykke inde i sæsonen. Der blev lukket op for det endnu tungere skyts i glasset: 2000 Shiraz fra Bannockburn. Tæt og kraftfuld - en stor fornøjelse. Vi nåede også at runde Prins Ferdinands glimrende osteudvalg. De gode, håndplukkede gårdoste blev serveret med spanske figner og oliven. Og minsandten om der ikke lige skulle åbnes en flaske rødvin mere: 1994 Shiraz-Cabernet, St. Henri fra den fremragende producent Penfolds. Stor vin; man overgav sig uden kamp og smilede bare venligt til værten. Køkkenet sluttede aftenen af med to desserter. Først en hindbærsorbet fuld af sensommersødme og derefter en valnøddechokoladekage med kirsebær og heidelbær, der blev serveret med en glimrende, lysegrøn basilikumis. Kagen var tæt og intens i smagen, et fornem lille stykke portionsbagværk. Husets for tiden eneste australske dessertvin var udmærket, men havde nu svært ved at klare kagen: 2002 Late Harvest Muscat fra Grant Burge. Der kommer nok tungere skyts i de næste kasser fra down under. Til den friskmalede, økologiske, mexicanske kaffe kom kokken lige forbi med en tallerken jordbær, som han havde dyppet i hvid chokolade. Det skulle han ikke høre et ondt ord for - på trods af, at man på dette tidspunkt knapt var i stand til at rokke med ørerne på en civiliseret måde. Regningen nåede følgelig også op i de helt høje luftlag og standsede ved 2.424 kr. Det er en meget stor bunke sedler at aflevere til et spisested, så man kan forvente en aften ud over det sædvanlige. Men den vare leverer de virkelig også på Ferdinand. Og så skal man huske, at vi her var ude med prøvegaflen i det fulde udtræk med tilhørende vine. Man kan sagtens have en flot aften på Ferdinand for det halve uden at mangle noget. Frokostkortet giver også mulighed for at prøve gastronomien på stedet til en fornuftig pris. Men det høje skoleridt og tidskrævende køkkenhåndværk koster naturligvis penge. Køkkenstilen, som vi oplevede denne aften, dyrkede og sublimerede enkeltheden, opnået gennem husets gennemgående danskleverede, håndplukkede råvarer. Der er kærlighed og omtanke for hvert eneste element i retterne lige fra den brægende boerged til den mindste, nybælgede grønært. Og stor kyndighed i afviklingen. Vi må rykke ud med de sjældne fem huer til det nye hold på Ferdinand. Når vejen går forbi hovedlandets smilende by, kan man trygt lægge et stop ind hos prinsen. Han er stadig flyvende.