Godt og autentisk italiensk til rimelige priser i Gentofte. Der er tre gode kokkehuer til Terreni og hans køkken. Ettore Terreni, som i en årrække har drevet restaurant Jægersborg Hotel, åbnede sidste år et lille trattoria i de lokaler, der tidligere husede Jægersborg Kro. Hos Terreni kalder han sin restaurant. Ambitionerne er at servere et enkelt gedigent italiensk hverdagskøkken. Klassikere, som vor mama lavede dem uden så mange dikkedarer. What you see is what you get. Trattoriaet er for længst blevet opdaget af de lokale - der var så godt som fyldt, da vi kiggede indenfor, og er det op mod en weekend, vil jeg nok anbefale en bordbestilling. Kortet er overskueligt og rummer en lille håndfuld inden for hver af de klassiske kategorier i det italienske køkken: antipasti, primi, secondi og dolce. Min gæst så ingen vej uden om Fusili ai Quadri formaggi (pasta med fire slags ost) til 65 kr., så på den måde lykkedes det mig at få Linguine allo Scoglio (pasta med skaldyr) uden pinlige optrin. Derefter gik min gæst efter fritterede scampi og calamari til 125 kr., mens jeg forsøgte mig med dagens fisk: havbars med kapers og tomat til 158 kr. Husets hvidvin var en stilfærdig Verdicchio di Matelica fra Belisario. Og den var faktisk glimrende. Frisk og delikat og til en meget fornuftig pris. Vi fik en flaske på bordet, men bestilte kun en halv og kom heller ikke til at drikke mere. Og den halve flaske stod kun i 65 kr. Derudover kom der en stor flaske iskoldt Charlottenlundvand på bordet, en god olivenolie og en kurv med et ordentligt brød. Mistænkelige rejer Pastaen var perfekt kogt i begge retter. Min gæsts ostesovs var som sagt lavet på fire oste - en italiensk klassiker. Mozzarella og fontina plejer at indgå i sovsen, men der er mange varianter. Denne aftens ostesauce var forholdsvis diskret, den kan i hvert fald ikke have fornærmet nogen af kvarterets pæne mennesker; den smagte fint, om end man for vores skyld godt kunne have givet den en anelse mere karakter. Linguineretten med skaldyr var en fornøjelse. Der var muslinger, blæksprutter og en jomfruhummer på toppen, sovsen var let tomatiseret og tilsmagt med et skud hvidvin. Smagen var fuldkommen, som havde man siddet på et havnetrattoria i Livorno og søbet retten i sig. Glimrende. Også hovedretterne var gode - igen trak jeg dog nok det længste strå. Min gæsts tallerken fritterede rejer, scampi og blæksprutter var udmærket, men uden de store overraskelser. I midten lå et rejespyd, som mindede påfaldende om de præfabrikerede reje- og skaldyrsspyd, man kan købe i de store supermarkeder. Rejerne sad så tæt, at de faktisk ikke var til at skille fra hinanden: Sådan opfører de sig ikke, hvis man sætter friske kæmperejer på spid og steger dem. Men bortset fra dette lidt standardprægede indtryk var alt dog veltilberedt og velsmagende. Havbarsen havde god smag og fasthed i kødet og var tilberedt gedigent på klassisk italiensk med kapers og tomat. Der fulgte et fad med dagens grøntsager til begge retter: stegte kartofler, som måske nok var lidt bløde og anonyme lige denne aften, og en udmærket ratatouille. Endvidere ankom en skål frisk salat - og den var til gengæld virkelig glimrende. Frisée, radicchio, rucola og feldsalat i en god olie-eddike-dressing. Dejligt at se så mange sorter frisk salat; fint at der bliver kælet for sådan et tilbehør til retterne. Søde evergreens I den søde afdeling var der naturligvis blandt andet den allestedsnærværende tiramisu at finde, men den meget venlige signore Terreni ville ikke undlade at sige, at kokken lige havde lavet cassata - den sicilianske isklassiker. Denne gang lykkedes det min gæst at snuppe den for næsen af mig. En portion stod i 45 kr., og for dette fik man en rummelig ispokal fyldt med frisklavet cassata-is (med sukat og pomerans rørt med kirsch), der var også godt med nødder i glasset og endvidere friske bær. Selv endte jeg med en anden italiensk evergreen: panna cotta (flødebudding). Hér var den anrettet med hindbær og en god likøragtig hindbærlage. Andre bær havde også sneget sig med om bord. Panna Cottaen var cremet og venlig i konsistens og smag. Med en dobbelt espresso (25 kr.) og en cappuccino (20 kr.) sluttede regningen af på 625 kr. Det er sågu ikke galt for to gange tre retter veltillavet og ordentlig italiensk mad. Havde vi taget en lidt finere vin, var vi måske endt på 800 kr. i alt. Det er et meget fornuftigt niveau, der er lagt fra Terrenis side, både hvad angår priser og køkkenstil. Det er et spisehus, han har villet lave. Et sted, man kan droppe ind uden at have pudset skoene og taget et plikursus forinden. En brugsrestaurant i ordets bedste forstand. Stemningen er uformel og hyggelig, og får man lyst til at rode sig ud i lidt ferieitaliensk, er der rig mulighed for at få øvet sig på slap line over for værten og den venlige tjener. Tre gode huer til Terreni og hans italienske køkken.