Akvavit Bar og Bistro serverer håndskænket brændevin og enkle retter. Gamle mennesker vil stadig kunne huske, hvordan man i sin tid pudsede vinduer i snaps. Det kostede ikke mere, end husholdningssprit gør i dag. (Måske kan man på dette punkt diskutere, om en statslig afgift som den nuværende ikke har haft en vis gavnlig effekt på folkesundheden). Men brændevin er ikke desto mindre en del af vores gastronomiske/alkoholiske kulturarv. Derfor er det bestemt et prisværdigt initiativ, som en af vores dygtige restauratører, Lars Kyllesbech, og hans sommelier Niels Thyge har kastet sig ud i med Bar og Bistro Akvavit. Bar og Bistro sender et mere uformelt signal, og det passer godt med den afslappede stemning på stedet. Akvavit holder til på Gammel Strand 44. Når vejret er godt (hvilket det som bekendt stort set aldrig er), kan man bænke sig udenfor på de toppede brosten. Indenfor er der en bar-afdeling til højre og en spiseafdeling til venstre. Indretningen er meget enkel. Flaskerne med de mange snapsetyper, der forhandles på stedet, står fremme til selvsyn; den ene endevæg er bygget op af gamle sten fra det nedbrændte Københavns Slot. Det stødte man på, da man renoverede stedet, og man har valgt at beholde den rå væg, behørigt beskyttet bag glas. Rimelige priser Kortet ligger fremme på bordene, og det er enkelt og overskueligt. Til hver ret har brændevinsmesteren anbefalet en specifik snaps. Der er alt fra snacks, sandwiches og salater, små oste- og sildeanretninger til større middagsretter. Priserne er rimelige; de dyreste retter går for 145 kr., og mange kan klares for en hundredkroneseddel. Bistroens specialiteter har fået deres egen lille afdeling i kortet, og den holdt vi os til. Min gæst tog først husets terrine af bornholmersild til 85 kr. og derefter en klassisk helstegt rødspætte til 145 kr. Selv endte jeg med muslinger dampet med rød Aalborg og mørkt øl (hik) til 85 kr. og en gang stegt ål med stuvede kartofler, 145 kr. Drikkevarerne blev to glas af husets fadøl, den tyske øl Beck til 25 kr. glasset. (Vel rigeligt for en lille fadøl, men de var da gode). Årsagen til, at man på en så danskinspireret restauration serverer tysk øl, skulle ifølge tjeneren være Carlsbergs dårlige leveranceservice. Det kan man så tænke over, næste gang man ser en 'Probably the best beer in the world'-reklame. Min gæst snuppede derudover en Aalborg Export Akvavit og jeg selv en Aalborg Havstryger. Der er kommensmag i dem begge - men eksperterne finder derudover noter af madeira og appelsin i Exporten og nuancer af citron, grapefrugt og koriander i Havstrygeren. (Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og garantere, at min gæst og jeg var nået til samme resultat uden lidt hjælp). Hatten af for ideen Sildeterrinen var efter min mening lidt for dyr i forhold til sin ret beskedne størrelse. Men smagen kunne der bestemt ikke klages på. Fine, møre stykker af bornholmersild var omgjort med et bælte af porre og blev serveret med en fin salat på dugfriske krydderurter. Dertil var der en skefuld peberrodscreme med små stykker æble i. Meget lækkert. Mine muslinger var også udmærkede. Det var en rigelig portion, der for mange nok kunne tjene som hovedret. Den røde Aalborg, de skulle være dampet i, skjulte sig noget i smagsbilledet. Men der var kommet godt med øl og kommenfrø i gryden, og det gav god karakter til suppen. Hovedretterne lod ikke vente længe på sig. Det var ærlige, traditionelle retter, der så ud, som den slags nu skal - uden så mange dikkedarer. Min gæsts spætte smagte fint, om end hele retten savnede et solidt drys salt. Der var citronsmør og en god gammeldaws agurkesalat til. Ålen er oplevet festligere end lige denne aften. Det var bestemt ikke sådan, at den direkte fejlede noget, blot var den lidt træt i konsistensen og knap så spændende i stegning og smag. Tager man en superfrisk ål, pudrer den i rugmel og sprødsteger stykkerne, plejer det at være en noget anden oplevelse. De stuvede kartofler råbte også efter salt og et vrid til med peberbøssen. I den søde afdeling fandt vi husets chokoladekage med lime til 65 kr. og cheesecaken til 55 kr. Begge blev serveret med lidt friskskivede jordbær. Cheesecaken smagte fint, men der manglede klart en frugtgele eller blot en markant smagsnuance til at bryde den meget massive, neutrale ostecreme. Chokoladekagen var letbitter i smagen og meget flot, cremet i konsistensen. Meget lækker. To kopper cappuccino kostede 40 kr., og dermed endte den samlede regning på 744 kr. For to gange tre retter inklusive drikkevarer er det ikke galt. Der er meget godt at sige om idéen bag Akvavit. En så væsentlig del af vores mad- og drikkekultur som snapsen har endelig fået sit eget tilholdssted, hvor den tages alvorligt og ikke alene serveres som følgesvend til det traditionelle smørrebrødsbord. Hatten af for det. Lige denne aften var dog nok ikke den mest inspirerede i køkkenet på Akvavit. I hvert fald manglede ikke mindst hovedretterne lige den forbistrede prik over i et, der gør, at oplevelsen bliver hængende i smagsløgene. Akvavit fortjener på mange måder kvalitetsmæssigt et lille vrid opad for at træde lidt mere i karakter i det store og stadigt voksende udbud af spisesteder i København. I dag holder vi på tre pæne huer.