Tre kokkehuer til designrestauranten Alberto K på toppen af SAS Royal-hotellet, der har skyhøje ambitioner - og priser. Byens tårne knejser i alle retninger, og de fleste med adresse i indre by eller brokvartererne vil nok kunne kigge ned på deres adresse i fugleperspektiv; og som kobbersmeden i stykket 'Genboerne' næsten kunne fryde sig over »at se sine egne vinduer«. Heroppe mellem rådhusduer og lammeskyer ligger en af byens nyere toprestauranter. Og 'top' skal ikke forstås som en morsomhed, men som et udtryk for de ambitioner, der udgår fra køkkenet. Schweizeren Alberto Kappenberger var direktør for Royalhotellet i en menneskealder, og den berømte, uhyre kvalitetsbevidste hotelmand var derudover også en stor gourmet. Det var i hans navn - Alberto K at the Royal - at den nye restaurant slog dørene op i foråret. Kappenberger havde et nært samarbejde med Arne Jacobsen, der i 1957 tegnede og indrettede hotellet, og restauranten er følgelig til mindste detalje udstyret med Jacobsens legendariske danske design. Mens man vænner sig til højderne, kan man således tage plads i Svanen eller Svane-sofaen og nyde en aperitif for siden at tage plads i Jacobsens elegante, læderbeklædte serie 7-stole ved bordene, hvor hans futuristiske bestik og Steltondesignets salt- og peberkværne er linet op. Stilen er virkelig gennemført til mindste detalje; kvalitet og elegance er i højsædet, og betjeningen er endog meget høflig og informativ. Moderne italiensk Det er et raffineret, ambitiøst og moderne italiensk køkken, der hersker på stedet. Kortet er fornemt trykt og indbundet for også her at fortsætte fornemmelsen af kompromisløs kvalitet. Priserne er ikke uventet også høje. Forretterne svinger mellem 125 kr. og 175 kr., mellemretter (vi er jo i den italienske gastronomi med antipasti, primi og secondi) fra 115 til 145 kr. og hovedretter fra 215 til 245 kr. Vi lagde ud med husets aperitif: mousserende italiensk vin, en prosecco med grappalikør til 85 kr. glasset. En kostbar, men også meget delikat oplevelse. I kortet valgte min gæst først at gå på mellemretten gnocchi med spinat, salvie og ansjostapenade (115 kr. ) og til hovedret lammeryggen til 235 kr. Selv gik jeg efter risottoen med marinerede muslinger til 135 kr. og derefter rødtungen med krabbecanneloni til 235 kr. I det velassorterede vinkort lagde vi ud med samarbejdet mellem Marchesi di Frescobaldi og Robert Mondavi; Danzante Pinot Grigioen til 375 kr. Det er bestemt ikke nogen dårlig vin, der er kommet ud af den joint venture, men man kan nok diskutere, om restaurationsprisen på 375 kr. ikke er i overkanten. 1 liter Pellegrino mineralvand koster 55 kr. Friterede skorzonerrødder Køkkenet åbnede ballet med en elegant lille appetizer: lammemørbrad pakket i ramsløg på en lille urtecreme og på toppen papirtynde skorzoner-frites. Min gæst, der havde valgt lam til hovedret fik pr. automatik skiftet appetizer-lammet til oksefilet, så han ikke skulle tygge i det samme (for øvrigt fremragende) lammekød to gange på en aften. Flot at opleve den form for opmærksomhed på detaljen. Forretterne så flotte ud. Min gæst kunne glæde sig til en ret rigelig portion forholdsvis store gnocchi. De var lavet på kartoffel - og blev serveret med to sprøde toast smurt med ansjostapenade. Der var spinat og lidt flis af tomat iblandet, og hele herligheden var tilsmagt med salvie. Som sådan en gedigent komponeret ret, som måske savnede lidt variation og raffinement, hvis man skulle være krakilsk. (Og i dette pris- og ambitionsniveau kan man godt tillade sig det ...) Mængderne og gnocchierne i sig selv var måske lige det største. Der var i hvert fald meget kartoffeldej at tygge sig igennem, og det gjorde, at retten kom til at fremstå en anelse ensformig efter nogen tid. Tilbehøret af ansjosbrød var meget velsmagende og gav god skarphed til det samlede smagsindtryk. Masser af muslingerne Risottoen var fin i konsistensen og havde en rigelig mængde af de marinerede muslinger iblandet. Næsten for mange - muslingemængden i min portion oversteg næsten risene - og det er måske lige det voldsommeste. Men som sådan var der intet at klage på, der var fin smag i retten og små, velsmagende blæksprutteringe på toppen. Hovedretterne var imponerende at se på. Min gæsts rosastegte lammekød havde fået selskab af en ratatouille-lignende grøntsagsblanding bygget op i en høj cylinderform og en rustik tomat-brodo-sauce. (Cianfotta er efter min ringe viden en italiensk, landlig gryderet med kød og grøntsager, men jeg går ud fra, at ratatouillen udgjorde cianfotta-delen). Lammet var fornemt i smag og mørhed, men ratatouillen var egentlig flottere at se på end nogen stor smagsoplevelse. Grøntsagsstykkerne var ikke helt møre (sikkert med fuldt overlæg), men fremstod derfor en anelse ferske; de havde ikke rigtig taget smag af hinanden, og blandingen savnede måske lidt 'sammenkogt rundhed', når nu man havde valgt at tage udgangspunkt i det landlige. I den fine tomatsauce var der denne aften drysset ret heftige mængder frisk koriander. Et stilvalg - men efter min mening fungerede den markante koriandersmag mindre godt i sine italienske omgivelser. Til hovedretten drak min gæst på tjenerens anbefaling et fremragende glas Sæculum, Tenuta di Riseccolli, 1995 til 70 kr. Tør tunge Min fiskeret så også fornem ud, men rødtungen havde desværre fået for meget denne aften og var blevet tør. Det er en klar fejl, og den slags kan ske, men det kan ikke undgå at trække ned i den samlede bedømmelse. Krabbecannelonien var meget lækker, fyldet virkelig velsmagende, men pastaen efter min mening for tyk. Når en italiensk klassiker som canneloni som her sublimeres og fyldes med krabbe, så må det være elegancen, der skal præge. Saucen var en lækker urtereduktion, som også havde fået et drys fra korianderbusken. Jeg drak en virkelig flot, gylden Chardonnay, Tasca d'Almerita, Regaleali 1998 til 75 kr. glasset. Min gæst sluttede af med husets udvalg af italienske oste til 115 kr. Der var mange, og de var gode og modne - jeg nævner i flæng: tallegio, peber-pecorino, trøffelpecorino (utrolig flot og karakteristisk), to fine, cremede gedeoste, en meget blå gorgonzola; der var adskillige andre, og modenhed og temperatur var upåklagelig. Min dessert var en såkaldt vanille-honning parfait med karamelcappuccino til 105 kr. Parfaiten havde en flot, cremet konsistens og en fint afstemt smag. Udenom var der skummende mokka og karamel og store lyse rosiner. Meget lækkert og gennemført. Cafe latte til 38 kr. Vi sluttede af med en meget fin, men hårrejsende dyr cafe latte til 38 kr. Dermed endte den samlede regning på 1.816 kr. Vi er ubestrideligt i klassen for den særlige aften og den høje, ambitiøse gastronomi - og det er med det for øje, at man må bedømme en restaurant som Alberto K. Kvaliteten er i højsædet i mindste detalje; det har virkelig været ønsket at skabe et unikt sted, hvor gæsten får en totaloplevelse af fornemt design, en fantastisk udsigt og madkunst på tallerkenerne. Det er bestemt også lykkedes et langt stykke hen ad vejen, men i dette prisleje er margenen for fejltagelser af samme grund meget smal. Ved vores besøg var der lige så meget udsving i kvaliteten, at det på dette niveau er nødt at koste en hue fra de fire, som Alberto K mange andre aftener sikkert ville fortjene. Stedet er bestemt en oplevelse at besøge, køkkenet er meget dygtigt, omgivelserne enestående - og priserne i samme luftlag som selve restauranten. Denne gang må vi nøjes med at sende tre huer op på øverste sal.