Serge Sevestre hører til i kategorien vaskeægte franske kokke i Danmark. Old school, ærkefransk mad, lavet fra bunden. Mange gode, franskorienterede spisesteder i byen har nydt godt af en gæstevisit fra hans side gennem årene. Sevestre repræsenterer det gedigne, franske brasserikøkken, hvor pendulet svinger mellem det rustikke og det forfinede. Han kender de franske regionalkøkkener, traditioner, de gamle tilberedningsformer. I 1996 åbnede Sevestre Le Basilic på Gasværksvej på Vesterbro, og byen fik en fransk restaurant med stamsteds-potentiale. Efter nogle år på Basilic var Sevestre ude og svinge piskeriset på forskellige restauranter i byen, ikke mindst på Le Sommelier, før Francis Cardenau kom til. Nu er Sevestre tilbage igen på sin gamle restaurant. Basilic er fransk, hyggelig og indbydende indvendigt. En lille, fin, fransk borgerstue med en 8-10 borde, højryggede røde stole og kridhvide servietter på de store dækketallerkener. Kortet er så fransk, som det kan gøres: salat med varm gedeost, foie gras terrine, oksehaleterrin med grønne puylinser, perlehøne med foie gras, oksetournedos med trøfler. Priserne er i det højere mellemleje på vej mod det kostbare, hvis man går a la carte-vejen. Forretter mellem 65 kr. og 105 kr. og hovedretter mellem 180 og 225 kr. Men der er også to menuer at gå løs på, begge med tre retter, den ene til 340 kr. og den anden til 380 kr. Begge delvist sammenstykket af retter fra a la carte kortet. Vi snuppede en af hver. Det varede ikke så længe, før forretterne stod på bordet, og de så gode ud. Min menu bød på salat med grillede kammuslinger med trøffelvinaigrette. Retten var præcis, veltillavet og 100 procent i orden. Kammuslingerne var fint stegt/ristede, og den tilhørende plukkede salat bestod af små sirlige nip af blandt andet frisé- og feltsalat. Trøffel-vinaigretten var fuld af små stykker trøffel - og det kunne smages. En meget delikat og klassisk fransk forret. Ikke en finger at sætte. Det var ikke mindre klassisk på min gæsts tallerken: Foie gras-terrine lavet på gammeldags manér. Engleblød og ren i smagen med et strejf armagnac. Den fulgtes med en syltet kvæde, som var meget sød, men bestemt også delikat. Nyristet toast fulgte med a part, og værtinden skænkede et godt glas Coteaux du Layon for at følge den gamle Bordeaux-tradition med sød vin til foie gras-terrine. Fem orientalske krydderier Hovedretten var for min gæsts vedkommende kalvemedaljon med fjerkræfars og marsalasauce, mens jeg fik ovnstegt and med fem orientalske krydderier. Begge hovedretter var teknisk set meget veltillavede, men måske nok ikke så interessante og inspirerede rent smagsmæssigt. Min gæsts kalvekød var smukt velstegt og omgjort med en forholdsvis fast fjerkræfars. Retten var desværre ikke så markant igen. Det var lidt en 'fin' kødret med indbagt rosa kalvekød og en udmærket indkogt sauce til. Originaliteten manglede lidt her. Det savnede mere af den rustikke charme, som Sevestres køkken ofte har. Tilbehøret var en udmærket grøntsagssauté med blandt andet rødløg og mangetout- ærter og lidt urter, som ikke gjorde så meget væsen af sig. Det var en kødret, man i princippet kunne have oplevet mange steder. Så var der mere karakter og originalitet over anderetten. Anden var smukt stegt, og den tilhørende sauce fint krydret med fem orientalske krydderier. Der var lidt tørrede frugter anrettet ved retten: en figen, en abrikos. Tilbehøret var lidt ovnstegte kartofler, som godt kunne have været mere interessante, og samme grøntsagssauté som på min gæsts tallerken. Vi forventede nok lidt større originalitet på Basilic, end vi lige oplevede på hovedretssiden denne aften. Menuerne vil ofte være et naturligt valg for mange gæster, da de til en fornuftig pris giver en god rundtur i husets køkken. Og i dette prisleje er det næppe for meget forlangt, at der er markant karakter i begge menuhovedretter og ingen gengangere på tallerkenerne. I glassene kom en flaske Croze-Hermitage, Clos de Grives, 2000 fra Combier til 360 kr. Udmærket, solid og masser af smag til både de orientalske krydderier og den indkogte marsalasauce. Lokal-franske oste Dessertkortet er lige så klassisk fransk som resten af udbuddet på Basilic. Creme brulée, en variation over crepes Suzette og chokoladefondant. Sidstnævnte var desserten på min menu, min gæst prøvede osten. Det var fire gode, meget lokal-franske oste på komælk. En enkelt blå, en hårdost og to cremede typer. Min gæst lovede at huske alle fire navne, men var blevet så glad for rødvinen, at korttidshukommelsen satte ud på det afgørende tidspunkt. Derfor må vi bare konstatere, at ostene var gode, modne og veltempererede. Chokoladefondanten var en meget fin, lille konditorsag i flere lag tæt, mørk chokoladecreme. Intens og nærende. Den fulgtes med en mangosorbet, som var gul-orange og fuld af den brede, sødmefulde mangosmag, der gik godt med chokoladen. Desserten holdt sig i de brede, bløde og runde smagsnuancer, og lidt syre på tallerkenen havde måske ikke skadet, men hvad. Ikke en lille let dessert, men det er jo også stadig mørkt og koldt derude, og smagen kunne der på ingen måder klages over. Espresso koster 25 kr. koppen, og med to styks endte regningen på 1.390 kr. i alt. For de summer kan man tillade sig at forlange høj kvalitet, ordentligt håndværk og et rimeligt mål originalitet på tallerkenerne. Le Basilic er bestemt leveringsdygtig i det hele. Det er derfor lidt svært at give kokkehuer i dette tilfælde. Sevestre er en meget habil kok - ingen tvivl om det. Når han er bedst, spiller han lige op med de dygtigste repræsentanter for det rustikke franske køkken og er ubetinget fire huer og al mulig ros værd. Sådan var niveauet på forretterne. Hovedretterne var bestemt udmærkede - men knapt så inspirerede. Stort set samme tilbehør til to menuhovedretter er også klart mere praktisk for køkkenet, end det er særlig interessant at opleve som gæst. Og det må man forlange, at det er hele vejen igennem, hvis vi skal op på fire huer, når regningen samtidig bliver næsten 1.400 kr. Det var den sikre, men mindre ambitiøse Sevestre, vi oplevede lige på hovedretterne. Betjeningen er uhyre venlig og opmærksom. Det er et svært regnestykke, for dagsformen er naturligvis det, vi må bedømme. Summa summarum: Vi ender på tre store huer til Le Basilic. Sevestre leverer altid en ordentlig vare, og når han virkelig lukker op for blussene, så hører han til vores bedste, ærkefranske kokke. Derfor bør huerne ledsages af en anbefaling: Gå trygt til Basilic.