Latinerkvarteret har med sine småbutikker og gadeliv i masser af år stået for et kærkomment og eksotisk alternativ til det mere velplejede og overrendte strøg. Men selv Pisserenden er med tiden blevet eftertragtet og pletvis mondæn bag de smukt istandsatte facader; lejlighederne koster penge, flere af butikkerne er blevet eksklusive, og det er noget tid siden, at Teglgårdstrædes sidste kælderhalsluder gik på pension. Men charmen fejler stadig ikke noget. Der er adskillige gode spisesteder i kvarteret. På hjørnet af Larsbjørnsstræde og Studiestræde ligger en af kvarterets mest populære, Atlas Bar. Adressen er Larsbjørnsstræde 18, og netop det hus har for øvrigt spillet en ikke helt uvæsentlig rolle i et af danmarkshistori-ens mere særprægede kapitler. Historiens vingesus Det var her, at den tidligere dømte falskmøntner og forhutlede familiefar Niels Heidenreich omsmeltede Danmarks nationale helligdom, Guldhornene, en majnat i 1802 efter at have stjålet dem fra Det Kongelige Kunstkammer. Og kun et velrettet stenkast derfra, i Vestergade, satte den 23-årige Adam Oehlen-schläger sig ned umiddelbart efter tyveriet og skrev sine udødelige vers om 'Guldhornene', som indvarslede den romantiske digtning i Danmark. Jo, kom ikke og sig, at historiens vingesus ikke har basket over Pisserendens lave stuer. Når ikke de smelter guldhorn i køkkenet i Larsbjørnsstræde 18, så laver de eksotisk mad. Det er et hyggeligt, spraglet, højt kælderlokale, man kommer ned i. En central bar dominerer stedet, og bag den regerer Atlasbarens vært - en meget jovial og engageret mand, der snakker med alle og holder liv i lokalet med et øje på hver finger og en bemærkning til hver en gæst. Flotte rejer i suppedasen Der er ingen kort på Atlas (egentlig modsætningsfyldt på en forfriskende måde). Man kigger på tavlen, der befinder sig på en søjle midt i baren. Forretterne starter fra oven, og hovedretterne befinder sig under kridtstregen. Der var en tre-fire supper, diverse salater, muslinger. Hovedretter var der også et pænt udvalg af. En tre-fire forskellige slags kylling, et par lammeretter og en lille håndfuld fiskeretter med henholdsvis laks, havtaske og tun. Min gæst snuppede en kikærtesuppe til 60 kr. efterfulgt af stegt havtaske på husets facon til 150 kr. Selv prøvede jeg rejesuppen til 60 kr. og limekyllingen til 120 kr. En lille snak med værten om drikkevarer endte med et køb af en flaske kvalitets-Soave. En superiore fra producenten Inama, 2001 til 175 kr. Det viste sig at være en meget fin Soave; friskhed og masser af frugt. Vi var langt fra de karakterløse konsumvine, som sikkert har været manges første oplevelser med Soave- vinene. Kikærtesuppen var en delikat oplevelse. En marokkansk-nordafrikansk-inspireret sag - mørkegul i farven, letkrydret og blød i smagen. En håndfuld friske bønnespirer havde fundet vej ned i skålen, og suppen virkede yderligere tilsmagt med bl.a. hvidløg og koriander. Hvis kikærtesuppen var god, så var rejesuppen næsten en tak bedre. Rosa i farven, let cremet fra et skud fløde og meget delikat, thaiinspireret i krydringen. Den var behageligt stærk i tilsmagningen, med en fin skaldyrsbund og en diskret sødme, der rundede glimrende af. Der var ligeledes her lidt bønnespirer i suppedasen samt store, flotte rejer. Meget lækkert. Der fulgte husets hjemmelavede brød til begge retter. Friskbagt, sprød skorpe og blød, forholdsvis neutral krumme. Der var ved at komme godt med liv i baren; en blanding af lokale kendinge og unge par. En enkelt turist var også dukket op. »Do you take creditcards«, spurgte han. »Yes, my friend. Or else we'll just take your watch or you can do the dishes a couple of weeks«, svarede værten. Manden bestilte lidt usikkert en billig hovedret. God blandet landhandel Hovedretterne var gode og ikke mindst gavmilde. De vil én det godt på Atlasbaren. Min gæsts havtaske lå i en tre-fire pæne stykker, stegt på panden og serveret med hvide ris, en lille råkostsalat med diverse nødder, en grøntsagsblanding og lidt sort tang foruden saucen, der var lavet på hvidvin og et lille skud fløde. En blandet landhandel ja, men sgu en velsmagende landhandel. Ikke fint eller stilrent på nogen måder, men ordentlige varer og god tilberedning. Havtasken var fast i kødet og fin i smagen; saucen udmærket uden de store armbevægelser. Ærlig og sund skafning til en rimelig pris. Det samme karakteriserede limekyllingen. Et kyllingebryst var tilberedt i en thaiinspireret sauce på kokosmælk og lime og serveret med en grøntsagsblanding på blandt andet rød og grøn peber, løg, bønner og tomater. Ris fulgte også til samt en lille salat og ikke mindst en skefuld af husets hjemmelavede og meget velsmagende chutney. Kyllingebrystet var på kanten til det tørre, men de mange grøntsager var gode og velsmagende, og alt i alt var limekyllingen nu en god, hæderlig ret med mange små velsmagende indslag at gå om bord i. Den søde afdeling rummede denne aften to slags kage og tre slags is: citron, appelsin og kokos, af den præfabrikerede type, der kommes i en udhulet skal af den frugt, den er lavet af, og fryses. De kan såmænd være meget hyggelige, men det er ikke isfabrikken, men Atlasbar, der skulle anmeldes, så vi gik efter kagerne. Den ene var en lys chokolade- cremekage på en tynd genoiselignende bund. Ikke så ophidsende rent smagsmæssigt. Så var der mere intens chokoladesmag i den anden kage, en brownietype med en næsten sort chokoladekrumme. Begge kager fulgtes ad med lidt friske halve jordbær (som man måske godt kunne have nippet stilkene af) og lidt nøddeflager. Vandhul for vegetarer To kopper vældig god café au lait sluttede aftenen af og standsede regningen på 671 kr. Ikke urimeligt for tre fulde retter mad med vin, vand og kaffe til. Og er det en hverdagssult, der skal stilles, kan man få den stillet langt billigere på stedet med en af de store salater eller mindre hovedretter. Man kommer langt ved at smække en hundredkroneseddel i disken og se sulten ud på Atlasbar. Vegetarer kan også trygt lægge vejen forbi; der er altid gode grøntsagsretter på stedet. Og er tiden knap, kan man snuppe et pitstop over en af husets friske frugt- og grøntsagsjuicer en dag. Der er god, afslappet stemning i den høje kælder, køkkenet er inspireret af hele verden, og det kan både ses og smages på de fyldte tallerkener. Tre huer og en anbefaling til hverdagens verdenskøkken i Atlasbar.