Visse New York-aficionados har muligvis vovet springet en enkelt aften og bænket sig under Brooklyn Bridge på den berømte restaurant The River Café. At sidde ved vandkanten med en Manhattan i cocktailglasset, mens New Yorks skyline spejler sig i East River er storbyromantik, der brænder fast på nethinden. En københavnsk udgave af oplevelsen kan nu fås ved Daniscofabrikkerne ved Langebrogades kaj, hvor restaurantskibet Viva er ankret op som det seneste skud på stammen i Pablo Guimares og Co.'s voksende restaurantflåde. Ud over Viva driver de restauranterne Aura og VB Square. Skibet ser ud til at være bygget til opgaven - jeg ville i hvert fald være tilbageholdende med at krydse Biscayen i brandstorm om bord. Overbygningen er høj, så der er fin loftshøjde i det aflange restaurantlokale. Når temperaturerne bliver mere menneskelige, vil der være servering på soldækket og på kajen omkring skibet. Indenfor er der lyst og luftigt og afdæmpet elegance. De ovale vinduer ud til den københavnske nat er store, så havnefronten kan nydes i fulde drag. Kortet er forholdsvis overskueligt. Der er stor kærlighed i køkkenet til skaldyr, så dem har man ladet sig inspirere af i adskillige retter. Der fås også en regulær skaldyrsmenu med mange retter som ligger i den kostbare ende. Aftenens fire retters menu koster 320 kr. og går man løs på a la carte udvalget, ligger de fleste retter omkring 100 kr. Guimares introducerede allerede et tapasbaseret køkken på Aura for et par år siden. På Viva er alle retter i en pæn forretsstørrelse. Den traditionelle hovedret findes i princippet ikke; den er i hvert fald ikke markant større i anretningen end forretterne. Det vil et publikum med hang til det lette og elegante sætte stor pris på, mens dem, der går efter en skudefuld kødmad, sovs og kartofler nok risikerer at gå sulten fra borde. Min gæst og jeg satsede på 4 retter hver. Middelhavsstemning Menuen bød denne aften på en uhyre delikat, cremet fiskesuppe med et stykke stegt pighvar i og et stænk af en af sidste års gastronomiske trends - karry-vanilje-olie. Meget delikat. Min gæst havde fået en jomfruhummerbisque med en stegt jomfruhummer i og et drys dild. Det lod ikke fiskesuppen meget tilbage at ønske - om end jeg nu mente, at bisquen kunne have været endnu mere karakterfuld, hvis man havde pint de gode jomfruhummerskaller længere i gryden. Men det er jo en smagssag. Tjeneren var med på at lave en lille vinmenu til lejligheden og kom ført med to glas af en udmærket, forholdsvis karakterfuld sydafrikansk Semillion. Min gæst afgav dissens; han mente det var en forholdsvis ordinær og lidt kedelig vin. Men han kom nu næsten til at drikke den alligevel. De næste retter: stegt rødtunge med en grov salsa på tomat og rød piment, dertil citronsmør og friterede kapers. Virkelig godt. Middelhavsstemning. Fisken var stegt med ben, saftig i kødet. God sammensætning med det søde fra rød peber og tomat, det på en gang fede og syrlige fra citronsmørret og det salte fra kapersene. På min tallerken var en meget fin, lille salat lagt med lag af tomat, avokado og snehvidt krabbekød. Bløde, sødmefyldte nuancer - i bunden af tallerkenen var strejf af brøndkarse- og tomatcreme. Meget fint. Til disse retter blev der skænket en klassisk Chardonnay fra Givry i Bourgogne. Skal man være krakilsk, ville jeg nok ikke have valgt en muskuløs chardonnay til en frisk salat med krabbe - men skidt pyt. Endnu en gang var min gæst lidt sur på vinen - og denne gang vil jeg give ham ret. Den var ikke spændende - havde flasken været åben for længe? Den virkede en anelse oxyderet. Jeg håber, at tjenerne lige smager på flaskerne, når de knapper dem op og skænker glas til vinmenuerne. Old school - lige efter bogen København havde tændt lysene og spejlede sig i havneløbet og skuden vuggede ganske forsigtigt, mens snakken gik over bordene og flere og flere gæster kom til. Hovedretterne var henholdsvis med okse og lam - og meget klassiske. Lammet var skiver af culotten med lammesky-sauce, langtidsbagte tomater og en kartoffel-urtepuré til. Velsmagende og mørt, endnu et lille pust fra Middelhavet. Oksefileten fulgtes med marv, pommes Anna og rødvinssauce. Old school - lige efter bogen, men der kunne i øvrigt ikke klages på noget kvalitetsmæssigt. Mørt kød, gedigen sauce og tilbehør. Måske pudsigt, at Guimares ikke lige sætter en anelse mere personligt strejf og spræl på sådan to retter. Vinen var en italiensk Cabernet fra Marche, Lailum 2001 - lidt tilknappet til en start, men den lukkede efterhånden op og gav mere fylde og rundhed fra sig. I dessertudvalget så min gæst ingen vej uden om den spanske klassiker Crema Catalana, i princippet creme bruléens lidt fyldige, spanske søster. Den kom i en flad skål, som det hører sig til - og var lun med sit knasende sprøde, karamelliserede lag af sukker på toppen. Min gæst var tavs i flere minutter. Selv fik jeg en delikat, iskold frugtsuppe og en panna cotta med et lag af ananas-gelé på toppen. Også fint og veltillavet - en god, let konsistens på panna cottaen, der let kan blive meget bastant i det, hvis husblasen spiller for stor en rolle. Dessertvinen var en senthøstet riesling (Auslese) fra Schloss Sommerhausen, og dét hus går man sjældent galt i byen med. Glimrende. Dygtigt, præcist og elegant Regningen endte på 1.350 kr. inklusive kaffe og vand. Ikke urimeligt for de 8 veltillavede og meget forskellige retter, vi havde sat gaflen i i løbet af aftenen. Det placerer Viva et sted i det højere mellemleje. To fire retters menuer med vinmenu til bliver 1.230 kr. Vinmenuen var måske lige det dyreste i forhold til kvaliteten af de glas, vi oplevede denne aften. Men det kan have været en enkelt aftens smutter. Kan man klare sig med en stilfærdig flaske rødvin, bør to personer kunne få en aften på skibet for under en tusse. Og det kan varmt anbefales, for København tager sig smukt ud fra vandet på alle tider af året. Det er et fint, anderledes bud på en restaurantoplevelse, vi har fået med Viva. Køkkenet er dygtigt, præcist og elegant, navnlig når det personlige spræl og Guimares og Co.'s innovative strejf får lov til at fylde lidt på tallerkenen. Så er skibet ladet med god gastronomi. Fire huer til kaptajnsknagen.