Arena i Skindergade er både en nydelig café og restaurant, og priserne er rimelige. Han kom til København i 1986 og samlede sig en pose blandede erfaringer i forskellige andre køkkener i vor by, men fik så sit eget lille sted, Bibis Diner, i Rosengården. Og næste skridt - i forgangne oktober åbnede han sin café og restaurant Arena i Skindergade, og vi, der jævnligt spadserer forbi det nydeligt og moderne indrettede spisested, kan konstatere, at her er pæn søgning - faktisk skal man bestille bord sidst på ugen. Men dette var tirsdag, og min gæst og jeg vandrede lige ind fra gaden og fik lov til selv at vælge mellem de fire borde, der stadig var ledige. De er også meget, meget små, 60 x 60 cm, men her stod ikke desto mindre både en lysestage og en vase med en meget træt, duknakket rød rose. Allerede inden vi havde sat os, kom den yngste og sødt smilende servitrice og spurgte, om vi ville ha' en drink - »og jo da, og hvad har du?« spurgte vi og tog plads. I den rækkefølge. Så blev hun tavs. »Jeg har altså aldrig før prøvet det her«, sagde hun afvæbnende ærligt og sødt. Men et smil og et tjenstvilligt gemyt er sommetider bedre end erfaring. Hun kom ilende med et højst besynderligt drinkkort med navne som Det Snigende Tæppe, Abehjerne og Adam og Eva - et levn fra nytårshalløjet? - men mente heldigvis at have set op til flere flasker med navnet Martini. Og da vi fortalte hende, at Campari var rød, så hun lettet ud. »For vi har altså en rød flaske«. Og hvordan skulle hun servere vore drinks? I et glas, foreslog vi, - og så grinede vi alle tre - og gerne med en isklump, i hvert fald med en Schweppes til camparien og eventuelt oliven til Martinien. »Hvor har jeg lært meget«, sagde hun glad, da hun kom tilbage for at meddele, at der først i morgen igen var oliven. Og nu - alt for sent - ser jeg, at hun desværre ikke har fået sat vores drinks på regningen, men de kostede begge omkring 25 kr. Mellemøstens mad Det kom som en dejlig overraskelse for mig, der ikke anede, hvem der drev Arena, at de fleste af forretterne her er gamle kendinge fra Mellemøstens og såmænd også Egyptens menukort. Det er mindre end en måned siden, jeg sad i Luxor og daglig nød et udvalg af dem, så pludselig så jeg Nilen med felukkaer glide forbi mod Gråbrødretorv og følte solen skinne varmt trods de tre minusgrader på udendørstermometeret. Kortet bød på hommus, aubergine puré, en af mine yndlingsspiser, tabbouleh, der består af bulgur, masser af hakket persille, tomat og løg med en citron-olie-dressing, kebbeh, der er en blanding af råt hakket oksekød med bulgur og pinjekerner og tzatziki. Men ingen panik - her er også en laksetallerken, parmaskinke og en spinattærte til de anderledes tænkende. Min gæst ville gerne prøve dagens menu, hvidvinsdampede muslinger og oksemørbrad med ovnbagt kartoffel og grønne bønner (139 kr.) og rigtigt gættet, jeg ønskede mig auberginepuréen (38 kr.) og derefter lammekød på spyd (89 kr.). Og hvad skulle vi drikke til? Vi var klar over, at vi nok ikke skulle spørge servitricen. Månedens vin var fra pays d'Oc-distriktet til vist 135 kr., og noget skarp syntes vores veninde, der ville anbefale husvinen til kun 119 kr. og fra Montepulciano, selv om hun ikke havde smagt den. Men der var da også en Côtes du Rhône til 175 kr. Ja tak, sagde vi, må vi få den. Vin ad omveje Så udspillede der sig en farce Monty Python værdig. Vinreolen med hængelås skulle åbnes, nøglen passede ikke - og dog - med kokkens hjælp og en anden nøgle Men der lå selvfølgelig ikke en Côtes du Rhône-vin. Jeg var da så velkommen til at komme og selv se, hvad der lå i reolen og fiskede en argentinsk vin ud. »Åh, nej, den kan I desværre ikke få, for jeg kender ikke prisen - pause - men selvfølgelig, ja, jeg vil da gerne ringe hjem til værten«. Vi stoppede spøgen, lod os nøjes med en Montepulciano Villa Dante, hentet i den aflåste vinreol, og den skal der ikke klages over - men vi tillod os at more os en del. Nok tog det sin tid at få en vinflaske på bordet, men det gik til gengæld hurtigt med serveringen - og forretterne var en glædelig oplevelse, mere end rigtig gode. Min gæst fik serveret sin store portion velkogte muslinger på en tallerken af størrelse som et lille vandfad - jeg smagte også, helt i orden, om end hvidvinen ikke var til at spore, og i øvrigt manglede der en ske. Til mig var der en lige så stor tallerken, elegant dekoreret med et drys mørk kakao, og den havde en krans af auberginepuré, og der var i midten en god, blandet grøn salat og også et artiskokhjerte. Og der kom lunt, hjemmebagt brød om ikke på bordet, så på bordkanten, halvt inde, halv udenfor, og, selvfølgelig, vores to kæmpe tallerkener med en diameter på over 30 cm ikke blot gnubbede sig mod hinanden, men fanen gik uden for bordet. Heldigvis har ingen af os mave. En kort stund sad min gæst demonstrativt med brødkurven på hovedet. Saftigt lam Hovedretterne blev serveret på aflange tallerkener - en særdeles god ide på et så lille bord - og de var ikke alene nydeligt arrangeret af aftenkokken Karim fra Tunis - ham, der også formåede at få låst vinreolen op, hvorfor vi føler stor sympati for ham. Endnu vigtigere, både kødet og grøntsagerne var velsmagende, velbehandlet, råvarerne af høj kvalitet. Til min gæst var der et par generøse skiver oksemørbrad, grønne bønner og kartoffel og til mig ikke et, men to spid med meget mørt og saftigt lammekød, og der fulgte også som garnering lidt tabbouleh med og en sprød, grøn salat og igen en prægtig, aflang ovnbagt kartoffel. Det er Bibi selv, som tidligere på dagen tilbereder de mellemøstlige forretter, og det libanesiske køkken anses jo for det bedste i Mellemøsten. Eneste klage: for megen og for fed sauce til min gæsts oksemørbrad, helt op til kanten. I øvrigt var der blandt hovedretterne også grillet laks, falaffel og kalvefilet til under 100 kr. og en moppedreng af en bøf på 250 gram oksemørbrad. Forstand på kager Der var pandekager såvel som ost til sidst, men også to kager fra en virkelig god konditor, som vores unge veninde forsikrede os for var særdeles gode, og på det felt er hun kompetent. Vi prøvede dem begge, en æbletærte og en chokoladekage (58 kr. i alt) og fik også en espresso (16 kr.) og en lille cappuccino (22 kr.), men der var mulighed for at drikke »vasket arabica«. Regningen, som altså er to drinks for lille, er på 481 kr., og det er intet mindre end billigt for en omfangsrig middag af så høj kvalitet. Og så skal det som slutbemærkning med, at den enkle indretning af lokalet er lydefri, stolene med let polstret sæde ligefrem behagelige, og der hænger abstrakte malerier på væggene - sommetider endda Bibis egne. Der er tre af de store og flotte kokkehuer til Arena.