Alt er, som det skal være. Der er sand på gulvet, dunkelt og hyggeligt, mørkt træ på væggene, grimt på den rigtige måde. Frokostherrerne sidder i grå jakkesæt og napper én til det ene ben og én til det andet. Værten ser ud, præcis, som han skal, med busket overskæg og glimt i øjet; han er venlig, om sig og på stikkerne. Den klassiske danske frokost er en ganske særlig disciplin - og den skulle de gerne mestre på Schønnemann. Det er byens ældste frokostrestaurant. I næsten 100 år var den i familien Schønnemanns eje. 1877 står der på et af de gamle blyindfattede ruder. Oprindeligt betjente stedet bønder fra Husum, Brønshøj og Rødovre, der kom til byen for at sælge deres varer på det nærliggende Kultorv. Der har været to ejere, siden 'Schønnemændene' forlod stedet. De nuværende hedder Charlotte og Michael, og denne dag så det ud til, at det var herren, der serverede, og fruen, der stod i køkkenet. Normalt er Schønnemann en på alle måder klassisk frokostrestaurant med et kort, der i princippet ikke behøver at have set meget anderledes ud for 50 eller 75 år siden. Sild, leverpostej, ribbenssteg, gammelost. Øl og snaps til. Sildesalaten er stedets stolthed. Men den måtte vi kigge langt efter denne dag. Julen og alt muligt andet står som bekendt for døren - og hele december serveres der kun den særlige julefrokost på Schønnemann. Ikke buffet, men portionsanretninger til hvert enkelt bord. En overordentlig rigelig sammensætning med et prisskilt på 275 kr. pr. næse. Min gæst og jeg nappede en julefrokost hver, og ikke længe efter kom værten med skummende øl og kold snaps. Drikkevarerne er ikke helt billige på stedet: Store Carls som fadøl koster 45 kr. stykket, og en Linie Akvavit går for 36 kr. Danskvand koster 23 kr. stykket - og det behøvede de nok ikke. Rugbrød fra pakke Inden længe kom sildene flyvende. Der var fire slags serveret i små glasskåle. En god, traditionel marineret sild, en udmærket stegt sild i lage og en knap så interessant karrysild. Sidstnævnte kunne nok godt have fået lidt mere karry - det var næsten den syrlige mayonnaise, der smagte mest igennem. Og så var der husets julesild. Den var god. Marineret med syltede kumquats og stjerneanis. En rigtig fin kombination. Brødet var mørkt, skiveskårent rugbrød. Skiverne sad stadig sammenklistrede fra pakken. En seriøs frokostrestaurant kunne måske godt have sit eget rugbrød, eller i hvert fald en lidt mindre standardiseret vare. Rugbrødet er trods alt rygraden i smørrebrødskøkkenet. Der var fedt og små portionspakker smør fra Lurpak til (portionsemballeret smør er også uskik på et ordentligt spisested efter min mening. Det minder for meget om morgenmadsbuffeten på et kursuscenter). Dernæst kom den anden fiskeservering. Her var ål og røræg, ovnbagt laks og rejer, fiskefilet og gravad laks. Fiskefileten var nystegt - og det var godt. Til gengæld havde den ikke fået nok på panden - og det var knap så godt. Den var meget lys og rasp-laget var mere vådt end sprødt. Der var en udmærket grov remoulade til, men man savnede en citronbåd. Ålen var udmærket, men røræggen skulle have været lun. Det var den ikke, og kold røræg er ikke videre spændende. Det var laksen i begge versioner heller ikke. Den ovnbagte var hård, iskold og smagte af stort set intet. Det var ikke til at sige, hvornår den lige har været bagt. Lidt køleskabskolde rejer i skålen gjorde ikke den store forskel. Så var der den gravad laks. Den smagte for meget af fisk (meget skidt tegn), konsistensen var hård i flere af skiverne - og milevidt fra det, som en ordentlig gravad laks kan være. Den smagte og fremstod som en uinteressant standardvare fra en gennemsnitsbuffet. Dét går ikke på byens ældste frokostrestaurant. Sej svær - ikke sprød Så kom kødet: stegt medister, ribbensteg og and - med surt, rødkål og julesennep. Medisteren var det bedste. Det var en fin lille portionssag, velstegt. Karakterfuldheden kunne man efter min mening godt have lukket lidt op for - den var meget traditionel og neutral i krydringen, men sådan er der sikkert mange, der foretrækker den. Skiverne af ribbensstegen var ikke så spændende igen, og sværen var mere sej end sprød. Dén går heller ikke. Den skal være knasende sprød - hver gang - på en proff frokostrestaurant. Det må man forlange. Andestegen var ikke lun mere - og skiverne var grå og triste i smagen. Det går heller ikke. Minsandten om der ikke også ankom lidt blodpølse og sylte efter kødet. Vi blev dog pænt spurgt, om vi havde plads til at smage det forinden. Begge dele var helt i orden. Blodpølsen letkrydret af julekrydderier, sødmefuld og en nærende godbid med kanel, sukker og sirup til. Sylten forholdsvis anonym i smagen, men bestemt i orden med en klat sennep og en rødbede til. Så kom der ost - for dem, der havde mere appetit tilbage. Tre slags: brie, danablue og gammelost. Ingen af dem var videre uforglemmelige. Det var en meget standardpræget servering. Rødløgsringe og valnøddekerner i sirup til. Køkkenet sluttede af med risalamande med den traditionelle kirsebærsauce til; sidstnævnte var blevet krydret lidt med gløggkrydderier i anledning af hjerternes stundende fest. Der kunne uden problemer have været en håndfuld mandler mere i skålen, men ellers smagte den kære gamle juleklassiker nu udmærket. Standardiseret Regningen endte på 764 kr. Det er alligevel en pæn sjat at lægge for en julefrokost. Og når man ikke er ordentlig tilfreds med kvaliteten, så er det for meget. Og 'for meget' er i det hele taget kodeordet for dette besøg på Schønnemann. Man kunne nemlig uden problemer have skåret halvdelen af alle indslagene væk - og dermed kælet mere for detaljen i det, der blev tilbage. Langt hellere en lille håndfuld gode, gedigne, personlige retter - end et kildevæld af almindeligheder og standardiserede produkter, hvor der ikke er tid, kræfter eller økonomi til at sætte prikken over i'et og bollen over å'et. Less is more, var der som bekendt en smart italiensk modeskaber der engang sagde. Det er sandt for de dyre metervarer i Milano - og ikke mindre sandt for det danske frokostbord. Vi bliver ikke nødvendigvis lykkeligere af at vælte os i overflod, hvis kvaliteten samtidig skrider i svinget. Københavns ældste frokostrestaurant bør satse mere på kvaliteten - og overlade overfloden til det masseopbud af dårlige julebuffeter, der fylder så rigeligt i nisselandskabet i hele december. Det kan desværre kun blive to huer for denne frokost - hvor gerne man end så flere huer hænge på knagerne hos gamle Schønnemann. Men de må vente til næste gang.