Det var faktisk Netto, som pludselig gav mig stærk lyst til at spise indisk, for dér mellem spotvarerne lå der pludselig stabler af pakker med indisk nan-brød. Sikken overraskelse - men det er det, jeg altid siger: Hos Netto køber man ikke kun dagligvarer til 1,35 kr. under normalprisen, men bliver tit overrumplet, det være sig med orangeblomsthonning eller pæne, ternede viskestykker eller som her, det indiske nan-brød. Der ligger et par rigtig gode, små og billige indiske spisesteder på Vesterbro og på Nørrebro, hvor jeg gerne kommer, men når den dag kommer, hvor man har fået lyst til et udsøgt indisk måltid, stærkt præget af Punjab, er der kun én mulighed i København, og det er Indian Taj Restaurant på det dyre strøg lige ved Rådhuspladsen. Helt præcist sagt Jernbanegade 3-5. Og det besynderlige er, at slår man op i fagbogen for at se listen over indiske restauranter i vor by, er der ingen. INGEN. Her er selvfølgelig japanske og kinesiske på rad og række, og de italienske og franske taler vi slet ikke om - sågar et par iranske spisesteder og en malaysisk, den gode ude i Dragør, men ikke én indisk. Vi er langt fra London og omegn. København lokker øjensynligt ikke indere. »Vi er så heldige at have to indiske kokke, som har arbejdet for os i omkring 10 år«, siger Mia Ahluwalia, der er en af de daglige ledere, dansk og svigerdatter af Promila og Saba Ahluwalia. Og det var de to, der i sin tid startede Taj-restauranten på en førstesal på Vesterbrogade og nu til sommer har 30-års jubilæum. Det vil de markere med en række specialtilbud til os alle og da også til stamkunderne, af hvilke der er mange. Det er interessant at konstatere, at det også er vanskeligt i København at få indiske tjenere og servitricer. »Så de fleste af vores kommer fra Afghanistan, og dem er vi meget glade for, de er velopdragne og venlige«, tilføjer Mia. Men det er også så sandt, som hun siger, min gæst og jeg troede faktisk, at den søde, unge Parwana, som tog sig af vores bord, var opvokset i Danmark og ikke i Afghanistan. Så godt er det danske, hun har lært sig på halvandet skoleår. Lad os først slå fast, at Indian Tajs køkken er virkelig godt - det er alle indiske køkkener nemlig ikke, kan jeg hilse og sige - og jeg tør med mit ringe kendskab sige, også autentisk. Ved en af kyllingeretterne står der: »Chefkokkens egen opskrift, der er lavet med sjæl«, og den sjæl kildrer smagsløgene. Mere prosaisk sagt er alle karryblandingerne familiens egne og en hemmelighed, de selvfølgelig ikke giver fra sig. Og har man blot læst en af den berømte kogebogsforfatter og tv-stjerne Madhur Jaffreys bøger, ved man også, at der snildt går otte-ti forskellige krydderier på en blanding. Springvand og tonstunge guldstole Men nogen kan måske lade sig skræmme af det voldsomt pompøse, indiske interiør her i Jernbanegade, hvor man føler sig hensat til en luksusrestaurant i Indien. Her er en udskåret dørvogter eller rettere to, her er en lille sø og et springvand og både guder og høje planter og tonstunge sølvstole. Her har man den i København sjældne mulighed at blive konfronteret med blandt andet elefantguden Ganesh. Men ikke desto mindre kan man udmærket spise en mættende og dejlig ret til omkring de 100 kr., og udvalget af vegetariske retter er vildt imponerende. Nyttigt at vide i en tid hvor navnlig mange unge, der er ude med forældrene, siger nej til kød og fisk. Vi spiste nu ikke billigt, for da vi skulle vidt omkring på kortet, valgte vi at tage en af den halve snes menuer, der er komponeret af kokken, og som skulle bringe os i mange forskellige retninger. Eller i hvert fald give os fem-seks anretninger. Det var menu nummer 10 til 399 kr., der selvfølgelig blev indledt med de lune og sprøde pappadam, de sprøde 'pandekager', og nan-brød, hvortil blev serveret et par forskellige chutney'er, den ene var hvid, den anden grøn og med mynte. Til middagen valgte vi en udmærket og billig Corbiere-rødvin, der kunne prale af sin Kjær og Sommerfeldt-herkomst og står til 225 kr. Herudover vand. Den første rigtige ret var Nawabi King Prawn Chat, som blev serveret på dejligt, varmt nan-brød og bestod af en nydelig portion store kongerejer og flere skefulde af de små fra dybfrostposen. De var her bare krydret så fint og raffineret, at man ikke kunne sige stop. At retten også var dekorativ skal da også med - selv en skål med hvide, kogte ris er attraktivt blandet med lidt grøntsager hos Indian Taj. Vi slikkede os om munden - og sendte hinanden lange blikke, da vi havde taget først mundfuld af den næste servering, dybstegte grøntsagspakoraer, en generøs portion. Kort sagt er det forskellige grøntsager, alt fra blomkål til ærter, vendt i en beignetdej, og pakoraerne var hverken for fede eller for tørre, men en herlig overraskelse. Lille pause, blus på bordet. Så kom kyllingen, Jalfrezi chicken, der var lavet med røde peberfrugter og igen disse mange spændende krydderier, der fik det hele til at gå op i en højere enhed. Men - der ventede endnu en hovedret - og allerbedst var dog lammefileten, siger jeg. Den var i godt selskab med andre grøntsager og en helt ny karrysauce - eller skal vi sige krydderiblanding? Og det er noget, jeg har respekt for. Servitrice i stram tøjle Der står omkring en halv snes tandoori-retter på spisekortet - og tandoorien er jo den lille, hede ovn, hvori der både bages flade brød og steges, og det er utroligt, hvor mange forskellige slags tilbehør, der er at vælge mellem, alt fra aubergine til sorte linser. Kortet er næsten overvældende. Vi sluttede vores menu med 'torvets friske grøntsager', en slags salatanretning, og nok en skål med raita, den specielle yoghurt, lavet med agurk og tomat, og spiste brød til, bogstaveligt. Men jeg tvivler på, at Nettos pakkede nan-brød kan tåle sammenligning med Indian Tajs hjemmelavede. Der er ingen dessert inkluderet i menuerne, som skal bestilles til to eller fire personer, men der er et dessertkort, fra hvilket vi valgte to desserter til 39 kr., nemlig den indiske kulfi-is, der er baseret på mælk, og den meget søde Gulab Jaman, en lille kage, der har stået og trukket i sirup. Interessant, og egentlig en god overraskelse, bare den ikke bliver gentaget for ofte. Til sidst: to kaffe á 25 kr. Slutresultat: En regning på 1.191 kr. og en pragtfuld gastronomisk oplevelse. Køkkenet var forrygende godt - den søde servitrice skal lige lære ikke at komme med næste ret, før der er spist op - men vi magtede da at holde hende i stram tøjle, og så gik alt fint. Bagefter har jeg hørt, at det gamle Ahluwalia-ægtepar, som stadig indtager hovedroller her i Jernbanegade, lige er taget til Indien for at finde ny inspiration. De har nylig introduceret en indisk 100 kr.-brunch til lørdag-søndag, og så må vi vente og se, hvad de kommer hjem med af ideer, og hvad jubilæet til sommer kaster af sig. I dag er der ingen tvivl om, at Indian Taj-restauranten er sine fire kokkehuer værd - værs'god.