En gang mødtes byens fremmeste stand-up-komikere i Allégade 13, hvor Café Kong Pedersen lagde lokaler til skarpe jokes og billige grin. Den er lukket nu, og i forsommeren gik stedets nye ejer i gang med at lufte ud efter drengehørmen. Lokalerne blev genopfrisket med hvid maling på træpaneler, renskuret parketgulv og hvidsprayede lysekroner i loftet, og i sommer åbnede den nye café, Fru Christoff.
Mad inden showtime
Med sin beliggenhed tæt på Frederiksbergteatrene Riddersalen, Betty Nansen og Camp X Aveny må Fru Christoff forventes at tiltrække store dele af teaterpublikummet, når efterårssæsonen går i gang. Her kan de spise dansk smørrebrød og klassiske caféretter i ret anonyme, men egentlig behagelige omgivelser, inden klokken ringer ind til showtime.
Væggenes høje paneler er prydet af et par dilettantiske malerier, hvor Charlie Chaplin poserer om kap med Marilyn Monroe. Og selv om der er hvide stofduge på bordene, har man valgt at dække dem med knitrende røde papirduge. Her er lidt Frederiksberg-fint på den billige måde, så man ender med en identitetsløs imitation af en herskabsstue.
Tilbehør går igen
Menukortet tilbyder standarden inden for caféretter som brunch, burger, salater og nachos, men har også danske nationalspecialiteter som sild, fiskefileter og smørrebrød. En Fru Christoff Burger (95 kr.) var pakket ind i en hjemmebagt bolle så tung i krummen, at den var lige ved at tage toppen af appetitten, inden man var nået ind til bøffen.
Den manglede sprødhed, smag og luftighed og endte mest som en klæg substans i munden. Til sidst røg toppen af for at sikre maveplads til resten af retten, som bestod af babyspinat, rucola, tomat og en saftig bøf, der ikke smagte af alverden. De råstegte chilimarinerede kartoffelbåde med to slags hjemmerørt mayo var tallerknens bedste indslag, men alt i alt en uinspireret omgang.
