Efter at være blevet blæst igennem på en tur over Knippelsbro er Café Kejzer et kærkomment helle på Christianshavn-siden. Caféen var da også travl, da vi trådte ind ved frokosttid. Et lystigt selskab af arkitekter var bænket ved et langt bord og overdøvede næsten jazzen i højttalerne. Der var hurtig gennemstrømning i det smalle, hvidmalede lokale, som er indrettet med en lang bar, kvadratiske hvide caféborde, sorte stole og kunst på væggene. En del nobelt klædte sologæster – sikkert fra Udenrigsministeriet og Nordea-hovedkvarteret i nabolaget – kom forbi og indtog en hurtig frokost. Andre havde aftalt et rendezvous og mødtes med kindkys og slog sig ned. Fyldig menu Vi tog plads ved glasfacaden mod gaden for at suge mest muligt af det sparsomme dagslys til os. Øverst i den velassorterede vindueskarm med magasiner og aviser for enhver smag lå det glittede madmagasin Gastro, som gjorde sit til at stimulere appetitten. Inden længe fik vi udleveret drikke- og menukort af den unge tjener og kunne konstatere, at udvalget hos Kejzer er stort. Her er både caféklassikere som sandwicher (hele ni indbydende varianter) og salater (fire slags) og mere fyldige retter, som man normalt ville finde på en restaurant – såsom entrecôte med dagens garniture og marineret lammekrone med urtesauce. Min medspiser udså sig straks en omgang carpaccio, mens jeg valgte suppe på grønne asparges og krabbekød som forret. Dertil bestilte vi friskpresset appelsinjuice og en Hoegaarden hvedeøl. Drikkevarerne kom hurtigt, selv om tjeneren var alene om at holde skansen.
Smagte af sprøjtemidler
Desværre viste det sig, at juicen var et knapt så heldigt valg, for den smagte mere af skrællens sprøjtemidler end sødt frugtkød. Måske Kejzers skulle overveje at gå over til dyrere økologiske appelsiner for at sikre en ren smag?
Før vi kunne nå at runde flere miljøpolitiske emner, kom forretterne.
Carpaccioen (74 kr.) blev serveret med en håndfuld rucola, et drys kapers og parmesanflager. Helt gedigen og fin. Godt nok var det kapers af samme slags som dem, man køber i Netto. Et par kapersbær ville have været mere raffineret, hvis man skal være krakilsk.
Aspargessuppen var dampende varm og meget mild i smagen. Den kunne have haft godt af en stærkere bouillon som base, og kokken var noget karrig med det annoncerede krabbekød – fire små bidder talte jeg.
Sviptur til Marrakesh
Efter en passende pause ankom næste runde: sandwich med parmaskinke, mozzarella, tomat og pesto og en ’Dagens hovedret’, som bestod af en rigelig portion couscous, en rigtig dybrød simresauce med store møre stykker lam, hele abrikoser og sprøde stykker fennikel, squash og peberfrugt.
Intens og hed som en sviptur til Marrakesh. Og meget mættende, ikke mindst. Til slut kunne vi ikke dy os for at prøve Kejzers chokolademoussekage til deling. Når en café sætter sit eget navn før en af menukortets desserter, må det være en slags signaturret, tænkte vi og havde høje forventninger.
