Ved Nørreport Station har caféadressen i passagen ned mod Israels Plads lidt en krank skæbne på grund af det stillads, der i årevis har afskærmet passagen fra omverdenen og forvandlet den til uofficielt pissoir og cykelparkeringsplads. Nu er stilladset væk, og adressens isolerede eksistens er vekslet til en af byens rigtig gode beliggenheder. Derfor virker det besynderligt, at The Lounge skærmer udsigten af med gardiner af løsthængende sorte tråde, der udefra gør det svært at se aktiviteterne indenfor og giver cafeen et præg af eksklusiv natklub ved højlys dag. Indefra giver gardinet cafegæsterne mulighed for voyeuristiske karaktermord på de mange passerende. Men sigtbarheden er dårlig gennem de vævede stregkoder, så udsynet lukker sig omkring interiøret og de andre cafégæster. Lidt ærgerligt, når nu man har adresse med store vinduer midt i et trafikknudepunkt, hvor København ligner en metropol allermest. Her gad man godt sidde i timer og sippe kaffe med storbymylder i bredformat.
Loungestemning og elghoved
Til gengæld har The Lounge satset konsekvent på at leve op til sit navn og skabe en fashionabel atmosfære i det store aflange lokale. De røde vægge er sortbroderet med botaniske motiver, der gror ud over det hvide loft, hvor stilrene cylindriske lamper hænger i kontrast til de tre sortlakerede mormorlysekroner over bardisken.
Store orientalsk indrammede spejle hænger side om side med gevirer og et hoved af en elg i lyst træ – et stiliseret jagttrofæ, der måske skal tænkes sammen med den hvidlakerede pistol, der er blevet lampestander på bardisken. Ikke en detalje er overladt til tilfældighederne, men helheden er ikke til at blive klog på, og man kunne foretrække noget klarere udsyn i stedet for en hulestemning med designerambitioner.
