Det var godt nok nyt, dengang Delicatessen på Vesterbrogade åbnede tilbage i 2000. Kælderlokalet var minimalistisk indrettet (vitterlig opsigtsvækkende for fem-seks år siden), og menukortet omfattede hele 66 retter - deriblandt biksemad, foie gras-sandwich, sushi og cowboy-toast med bløde løg og fond ... samt brunch, der kunne bestilles helt frem til klokken 22. Anmelderne var fuldstændig i vildrede. Selv om køkkenet arbejdede enormt ambitiøst, var Delicatessen ikke en rigtig restaurant - og slet ikke en klassisk café. Men gæsterne var ligeglade. De stod gerne i kø ud på Vesterbrogade for at få bord og for at drikke udenlandsk øl, der dengang var et særsyn i København. Siden har stedet skiftet ejer et par gange, og alle de skæve og opsigtsvækkende indslag er enten væk - eller er med tiden blevet mainstream. Lokalet, der i starten var både klinisk, uhyggeligt og herre moderne, har dog fået lidt flere farver. Nu ligner det så meget andet. Kun de manipulerende spejle på wc'et, hvor man enten ser hamrende fed ud - eller er sygeligt tynd - kan endnu overraske. Menukortet ligger dog stadig i den ambitiøse ende, om end ingen ret decideret stikker ud længere. Om dagen står den på diverse morgenmadsanretninger, der begynder ved 35 kr., salater, pasta, sandwich og burgere. Og om aftenen forvandles stedet med værtens ord til »caféagtig restaurant« med carpaccio, tomatsuppe, tournedos og mere i den (slidte) dur. Men nu var det sen formiddag, så vi hoppede på noget fin kaffe, en 'Vesterbronx vegiburger' og brunch (begge til 89 kr.). Og det var lutter lækkerier, den hyggelige vært satte på bordet. Vegetarburgeren med det kække navn var en fedtet sag, bollen var selvgjort og fyldt med små krydrede falafler, avocadocreme, tomatsalsa og en noget alternativ rødkålssalat. Intet mindre end en smuk burgerfortolkning. Brunchen (og det hjemmebagte, lune brød) var kreeret med samme, sikre hånd. Sjovest var rejesalaten, den krydrede, ristede pølse samt den intense 'nutella look a like' nøddecreme. Min gæst var lige så begejstret for gedeosten, yoghurten med honning og en bunke frisk frugt, der, på trods af årstiden, faktisk smagte af noget, betroede han mig, mens vi stod og fnisede ad os selv foran spejlene på wc'et. For man har kun det sjov, man selv laver. I hvert fald på den nu hyggelige og forudsigelige Delicatesse-café. Men en gang imellem er det rart ikke at blive udfordret og underholdt. Maden er helt igennem vel- og hjemmelavet - og det giver fire solide kaffekopper. Men jeg kunne godt ønske mig lidt spræl, lidt mere særpræg end en vegiburger og sjove spejle - hvad med at genindføre foie gras-sandwichen? Eller cowboy-toasten?