Engang var han bare en tv-kok, der torsdag efter torsdag prædikede om sæsoner og simremad. Siden kastede Claus Meyer sig over restaurantprojekter, madhuse, kantinedrift, chokolade, kaffe og gik amok i æbler fra det lollandske øhav. Seneste skud på Meyers imperium er Deli'en på Gl. Kongevej. En kombineret købmand/kaffebar/bageri/take-away og 'cafeteria', som caféafdelingen så folkeligt er navngivet. På trods af cafeterianavnet, der lugter af kold, mayonnaisesmurt mad og bakker på stålskinner, var forventningerne tårnhøje, da vi entrede den stopfyldte butik lørdag formiddag. Alle spiste brunch (98 kr.), så vi følte os tvunget til at følge efter. Det fortrød vi ikke. Desuden nuppede vi stedets dyreste anretning 'deli deli' med 7-8 ting (225 kr.) for at komme rundt samt noget kaffe, som man, ifølge tjeneren, »bliver helt pjattet af«. En lille stempelkande koster 39 kr., hvilket bestemt er billigt for at opnå sådan en tilstand. Nu skulle vi bare have plads. Langbordene var fyldte, men efter lidt ventetid fik vi neglet nogle barstole og en vindueskarm fyldt med kogebøger, antikke numre af Smag & Behag og udsigt til linje 15's stoppested - alt imens Bo Kaspers Orkester tog os med til Amerika. En ganske unik blanding og nok til timers magelig fordybning. Men idyllen blev brudt af noget større, brunchen, som jeg for en gangs skyld føler mig forpligtet til at opremse systematisk: italiensk fennikelsalami, serrano-skinke fra Teruel, Nice-oliven, lidt Manchego- og Morbierost, et groft pestobrød samt en fremragende krydret, ristet pølse med hjemmegjort ketchup. I brødkurven lå der - ud over to mesterlige typer brød - en smørbagt croissant. Og ved siden af tallerkenen placerede den hårdtarbejdende tjener to små krukker: en lille lun grøntsagsgratin (et scoop!) og en forfinet yoghurt tilsmagt hyldeblomst, vanilje og kanel og toppet med syltede brombær. Behøver jeg nævne, at alle elementerne var en stor oplevelse? Og behøver jeg understrege, at herligheden ikke engang er dyrere end de uambitiøse standardbruncher, som København flyder over med? Mens jeg sad og fik gåsehud over den fløjlsbløde, kagecremesmagende yoghurt, havde min gæst kastet sig frådende over 'deli deli'en. »Rødbedesilden er for vild«, jublede han og arbejdede sig videre gennem de syv andre småretter. Bedst var svinerilletten med syltet agensveske og en tyk pølse med kålcreme og grov sennep. Kun 'confit af andebryst med rødkål kogt i kirsebæreddike' fremstod betydeligt mere ordinært, end det lyder. Lidt salt hjalp, men hvilket? Der var nemlig hele tre slags krydresalt i vindueskarmen - ligesom der var klementin- og mirabellesyltetøj, eddike fra æbleplantagen og dansk rapsolie til fri smagning. »Det her er enestående! Fuldstændig uden for kategori«, fortsatte min gæst, godt pjattet af kaffen, og nappede den sidste oliven. Jeg er fuldstændig enig. For Meyers Deli er enestående. Lad det blive en succes, dan skole, lav søstercafeteriaer på brokvartererne, på Hovedbanen, i lufthavnen, lav drive-ins langs indfaldsvejene og alle de andre steder, hvor elendigheden endnu har monopol.