Glyptotekets guldfisk ligger livløse i bassinet under glaskuplen, og man får lyst til at samle dem op af vandet for at se, om de kan trækkes op med en skruenøgle. De er levende, men ligner små røde skulpturer, fastfrosset i ubevægelig positur. Tiden står stille i Vinterhaven, hvor den 100 år gamle glaskuppel lader solen stråle gennem palmebladene og ned på buster og statuer, mens dæmpet klassisk musik lyder som et fjernt englekor.
Støjen fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard og de skrigende teenagere i Tivolis rutsjebaner fortoner sig gennem de mange lag granit, der afskærmer det høje, lyse rum fra den moderne verden.




























