Det er svært at skrive om narkomaner og prostituerede i en caféanmeldelse. Men når man konfronteres med så stor en koncentration af Københavns skibbrudne skæbner, som man gør i den brune kødby, hvor PH Caféen har adresse, ville det være mærkværdigt at ignorere deres tilstedeværelse.
For i gården markerer caféens indhegning et tydeligt samfundsskel mellem os, der slikker kaffeskummet af læberne i en solrig overskudstime, og dem, der stikker kanyler i armen i kødbyens skygger.




























