Det er næsten ligegyldigt, hvilken københavnsk café du bestiller brunch på. For det første er indholdet lige så standardiseret som en McDonald's-burger. For det andet er smagen af kuvertsmør, cocktailpølse og sirupsmættede pandekager lige så dødssyg. Det har jeg - i egenskab af cafékontrollant - før brokket mig over. Og hver gang har en af mine kammerater blot opfordret mig til at besøge Café Fatamorgana. Cafeen virker ellers lidt kedelig. Lokalet er yderst diskret med abstrakt kunst på væggene og lidt miksede sofaer og stole. Ølog drinkskortet er smalt og ligner alt muligt andet. Selv baggrundsmusikken er hurtigt glemt. Og næsten lydløs - ellers brokker naboerne sig, forklarer personalet. Cafeens gæster snakker lavmælt, drikker kaffe og læser cafeens lekturemiks af Euroman, Børsen og Weekendavisen. Og spiser brunch. I weekenden mellem 10 og 14 er der brunchbuffet til 89 kroner, og det var den, min kammerat så mange gange havde fablet om. Allerede ved juicen begyndte jeg at forstå ham. Af en eller anden tåbelig årsag er juice i Danmark altid reduceret til et valg mellem æble eller appelsin. På Fatamorgana stod valget mellem kirsebær, ananas og appelsin. Første glas er inkluderet i prisen, de næste koster 15 kroner. De eneste elementer fra standardbrunchen, der også havde fundet vej til Fatamorgana, var brie og røræg. Resten var på en eller anden måde forklædt - eller bare skiftet ud med noget sjovere. Selvfølgelig var der også masser af frugt, drænet yoghurt og en pandekagestabel. Men med honningsyltede valnødder til. Ligesom der var ristede pølser. Men de kom fra Tyrkiet og smagte af kød (!) spidskommen og chili. Herligt. Pølserne var i øvrigt det eneste kød på buffeten, men man savnede sjovt nok hverken lyserød skinke, cocktailpølse eller andre kraftanstrengelser fra dansk svineavl. »Ingen bacon! Det har jeg aldrig set før. Modigt, hva'?«, jubler min medspiser, imens han diskret forsøger at fjerne nogle soltørrede oliven, som han i buffetkampens hede havde drysset over yoghurten. Enig. Det er modigt at lave vegetarbuffet uden at annoncere den som vegetarisk. Men kød var ganske overflødigt, for fadene bugnede af hjemmelavet tomatkrydderurtebrød, mild hummus, salat med cherrytomater og rødbedeblade, couscous, grovfrites, der aldrig havde set en fryser og - kronen på værket - et suverænt fad med grillede grøntsager vendt med persille. Fremragende, intet mindre. I sådan et selskab behøver man ikke 30 ukendte øl på kortet, et underholdende personale eller en bugnende koncertkalender på væggen. Fire full-size kaffekrus til Fatamorgana samt en varm anbefaling til den sultne.