Salig Preben Uglebjerg sang i sin tid i visen om 'Gyngerne og karrusellen', at København efterhånden havde udviklet sig i en retning, så man havde det næsten »som en pariser«, blot med den undtagelse, at »vi her i København betaler ti gange så høje priser«. Det er et udsagn, der rinder en i hu,når man en sen oktoberaften slentrer hen over Sankt Hans Torv på Nørrebro og ser Café Sebastopol ligge der med sine kulørte lamper, sine snorlige rækker af udeborde og stole; det er næsten som at være i byernes by på samme årstid. Men heldigvis gør stedet udsagnet om de urimeligt høje danske priser til skamme. For Sebastopol er som en jævn fransk bistro: Maden er i orden, og priserne er rimelige. Derfor er der også godt fyldt ved spisetid i de lokaler, som før Nørrebro blev mondæniseret til ukendelighed husede en snask af en kaffebar med birkesfranskbrødsmadder med trestjernet salami og cecilrygende blikkenslagere. Menuen er ikke omfattende - den består udelukkende af seriøse caféklassikere - til gengæld er prisniveauet ikke voldsomt højt, og der er en dagens husmandsret til omkring en hundredekrone. Om formiddagen er der basal brunch til en halvtredser - tre forskellige slags. Tempoet og stemningen er høj på Sebastopol. Der ryges, drikkes, snakkes og spises - ganske som i de parisiske rollemodelcaféer. Stemningen er uforpligtende; det er et sted, hvor man både lige sætter sig ned og får en caffelatte eller en lille fad, snupper en sandwich eller indtager sin aftensmad, hvis trangen til selv at kokkerere er udeblevet, eller man skal en tur i nærliggende Empire Bio og se en film. Maden er god uden på nogen måde at være prangende eller ambitiøs. Stedets burger var lidt halvkedelig (88 kr.), kyllinge-ditto (94 kr.) noget bedre. Den grillede laks med tagliatelle og pesto til 118 kr. var glimrende, og lammespyd med kartofler og rosmarinsky (98 kr.) smagte også fint. Kæbesmækkere var der dog ikke i noget omfang tale om. Men portionerne var rigelige. Man bliver med andre ord mæt som en malteser på Sebastopol. Kaffen er, som sådan noget skal være, bare lidt for varm. Og det medfølgende stykke mørk chokolade kunne med held udskiftes med et mærke med højere kakaoindhold. Men i bund og grund er Sebastopol et sympatisk sted med flink betjening, der i en snæver vending snildt kan dulme abstinenserne efter Paris.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Marcus Rubin: Forløjet dolkestødslegende udstiller snarere blå bloks desperation end nogen politisk realitet
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
-
Ekspert: Trumps plan kan koste dyrt
-
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Klumme af Christian Jensen




























