Øhhh, siger jeg det rigtigt: s-t-j-e-r-n-e-a-n-i-s?«. Tjeneren så lettet ud. Han havde også måttet kæmpe med ord som balsamico bianco. Men nu kunne han sætte punktum for de besværlige ingredienser, som køkkenet havde marineret salatens æblestykker i. Han sagde det skam fuldstændig rigtigt, den gode tjener i shorts og blomstret 70'er-forklæde. Salaten med marinerede æbler (34 kr.) var aftenens gastronomiske overraskelse på Ingolfs Kaffebar - dels fordi tavlen lovede noget ganske andet, og dels fordi marinadens krydrede syrlighed virkelig gav appetit og lyst til at drikke mere fra det storslåede ølsortiment. Den største overraskelse er selve kaffebaren. Og ikke mindst beliggenheden: vi er på en villavej på Amager - næsten derude, hvor brogaden bliver til Amager Landevej. Selve cafeen er forbilledlig - bygget op omkring livemusik, vejfeststemning og beboerlokale med centralkøkken. Denne torsdag var cd-afspilleren stand-in for K. Larsen Jam, Nulle og Verdensorkestret, Tobias Trier og hvad der ellers er i det spækkede program. Alligevel var lokalerne fyldt. Menukortets priser er i den høje ende - deroppe, hvor man ligefrem kan tillade sig at have forventninger. Vi holdt os til et ret godt stykke portermarineret svin med forudsigeligt, ristet grønt (135 kr.) og en tapastallerken, hvor der både var fremragende indslag med marineret savoykål, en god ristet chorizopølse, artiskokcreme og ligegyldigheder som en undersaltet, kønsløs karryæggesalat, ost uden smag og tør, røget laks. Til de 125 kr., tallerkenen kostede, burde sådan noget ikke forekomme. Den eneste grund til, at jeg lufter min bitre harme over nogle skefulde mad, er, at jeg flere gange følte, at kaffebaren havde rigeligt med velbegrundet selvtillid til at indkassere den femte kaffekop. Så er det bare surt, når småting, der nemt kunne rettes op, smadrer den idé. Nok om det, for Cuba-musikken spillede lystigt, chokoladekagen til 39 kr. var perfekt, og naboerne holdt fest oppe i deres 'eget' lokale. Eget, fordi lokalet er fyldt med iscenesatte billeder af samtlige huse og beboere på Ingolfs Allé. Underholdende at se på og en sikker vej til stamkunder. Ingolf hæver sig højt over det københavnske gennemsnit. Så højt, at cafeen bør indgå i sommerens obligatoriske pensum. Men crash vejfesten, når solen skinner - så er der 100 stole ekstra i gårdhaven. Ellers kan det være svært at få plads, for villaejere og andre stamkunder fylder det hele, selv på aftener uden musik.