Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
iBYENs cafékontrollant er så begejstret for det genåbnede Dyrehaven, at han giver den fem cafékopper og kalder den en af byens absolut bedste caféer.
Foto: Søren Schnoor

iBYENs cafékontrollant er så begejstret for det genåbnede Dyrehaven, at han giver den fem cafékopper og kalder den en af byens absolut bedste caféer.

Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny Vesterbrocafé får topkarakter

Det genåbnede Dyrehaven på Sønder Boulevard begejstrer iBYENs anmelder med velsmagende retter og fantastisk atmosfære.

Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når byens gamle bodegaer lukker og genåbner som moderne cafeer, er det med svingende held. Alt for ofte giver de nye karakterløse caffelattetempler grund til at begræde værtshuskulturens tilbagegang og savne de hedenske brune buler.

Det er heldigvis ikke tilfældet på Sønder Boulevard, hvor det sagnomspundne værtshus Dyrehaven er genopstået som en af byens absolut bedste cafeer. Vi taler om en café, der på rekordtid er blevet så stort et tilløbsstykke, at det virker, som om den er det sted, en hel Vesterbrobefolkning har ventet på.

Nyt og yngre klientel

En af hemmelighederne bag den nye Café Dyrehavens succes er, at indehaverne med arkæologens tålmodighed har brugt lang tid på at bevare de kvaliteter, der gemte sig i værtshusets næsten 40 år gamle lokaler. Dermed har man bibeholdt stedets forankring i lokalmiljøet og åbnet det for et nyt og yngre klientel.

Gulvet er malet lyst grønt, og de nikotingule vægge har fået en hvid overpensling, men den store centrale bar og de gamle båse, der skaber små hyggelige, intime rum omkring bordene, står i de oprindelige mørke teaktræspaneler og tilhørende sort læderpolstring til ryggen.

Masser af historie

Det store gulnede maleri har fået en kærlig renovering, og hjortegevirerne hænger stadig rundt omkring på væggene.

Med inspiration fra de berlinske dagligstuecafeer har man tilføjet et skuffedarium, gamle standerlamper og møbler med slitage i bordfladerne. Der er også historie i de hundreder af sort-hvid-fotos af bryllupspar, der er formet til et stort indrammet hjerte, og fra den lidt nyere historie har man tilføjet Steen Østergaard-stole i plastik og orange loftslamper fra 1970’erne.

Musikalske perler fra undergrunden

Det er tidstypisk retrokærlighed, men sat så subtilt i scene, at det er den levede historie, snarere end stilbevidst overfladedyrkelse, der besjæler lokalerne med en ekstremt hyggelig atmosfære.

Her er afslappet og uhøjtideligt som på en bodega, hvilket tiltrækker et ungt klientel, der vægter samvær over attitude. Et klientel, der drikker kvalitetsøl og spiser god mad for ganens og ikke for livsstilens skyld.

Musikken er også udvalgt med arkæologens sans for fortidig kvalitet, uden at der er tale om bodeganostalgi med ’Himmelhunden’ og andre bedagede værtshuslieder. Der serveres perler fra undergrunden, når dj’en sætter udvalgt dancehall fra 1980’erne, roots reggae og punk fra 1970’erne og mudret soul fra 1960’erne på pladespilleren.

Upåklageligt måltid

Maden bliver langet ud fra køkkenlugen bagerst i lokalet og serveret på mønstret service af ældre dato, mens øllerne bliver stillet i flasker uden medfølgende glas. Det er varmblodet kammeratlighed og ikke servicefagets dyder, der får gæsterne til at føle sig hjemme.

Vi havde valgt en cannelloni og en kalvesteak fra menutavlen, hvor kridtstregerne fortæller om skiftende menuer med morgenmad, frokostretter, varme retter og desserter. Hver eneste ret lød lokkende med sit præg af rustik hjemmekøkken, og vores valg levede fuldt ud op til forventningerne.

Min cannelloni (90 kr.) med bechamelsovs var fyldt med en blanding af spinat, feta, løg og hasselnødder. De to rullers pastadej var al dente, og sammen med det til perfektion komponerede indhold var der tale om en fremragende og lige tilpas mættende vegetarret, hvor nødderne sikrede bid og dybde i smagen, løgene gav en delikat sødme, og den gode, skarpe feta gav kant til spinatens bløde jordagtige smag.

Et upåklageligt simpelt måltid.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stensikker topkarakter

Samme simple kvalitet gik igen på tallerkenen med kalvesteak (130 kr.) med tilbehør af sprøde og saftige råstegte kartofler, en dejlig krydret hjemmelavet mayonnaise og en grøn salat med tomater, der var vendt i en velsmagende dressing med sennepskorn. Steaken var perfekt grillstegt med fartstriber og en saftig rød midte, der fik kødet til at smage kraftigt igennem.

Desserten tog vi sammen med den gode espresso udenfor. En original æbletærte med en tynd, lækker bund, hvor frugtstykkerne havde ligget i en marinade af Ricard pastis, hvilket gav syrligheden en fremragende kant af anis.

Herude var der lige så hyggeligt som indenfor, for ved langbordene sad folk og røg cigaretter, drak Hancock-øl og nød udsigten til Sønder Boulevards rolige ende med hjemmevante smil, som var de københavnere, der endelig havde fundet deres stamsted.

Aldrig før har denne signatur givet så stensikker en topkarakter som de fem kopper, der tilfalder den nye Café Dyrehaven.

Læs mere:

IBYEN

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer