Der er bare mere knald på i Istedgade end noget andet sted i København. Det mærker man ikke mindst som østerbroer, når man cykler ned ad Straßen og som en anden Dorothy må erkende, at man sandelig ikke er i Kansas længere. Gaden er som en flod af brusende liv, hvor alle hånde folk strømmer omkring en: Et lesbisk kærestepar slentrer forelsket med hinanden i hånden. Barselfarmand kører med terrængående klapvogn forbi indvandrerklub, hvor en flok mørke mænd står og kampryger smøger i formiddagssollyset. Forfatter Gordon Inc cykler energisk med høj russisk pelshue - og heavy metal-dreng lunter med knaldsort hår og hovedtelefoner omkring, afskåret fra verdens larm, hensunken i sin egen. Broget klientel Istedgade er et univers i sig selv, med en egen syntaks og foranderlig stemning, der tager sin begyndelse ved den desperate, udendørs pilleforretning foran Hovedbanegården i Reventlowsgade og slutter i bajerpavillonen på Enghave Plads. En af veteranerne blandt Istedgades cafeer er Bang & Jensen, beliggende i det gamle apotek, hvor der nu ellers ikke er megen pilletrillerstemning tilbage. Stedet summer som en bikube fra tidlig morgen og til først på natten, hvor den sidste hipster går hjem. Interieuret er sådan bric brac og passer meget godt til det brogede klientel, der består af såvel studerende som sørøvere, håndværkere og hængerøve, gymnasiepiger og gogetters med skarpladte iPhones og double shot i latten. Ostebombe og æggemad Cafekontrollen var forbi for otte år siden, hvorfor det var tid til at vende tilbage. Så i selskab med vor ven håndtegneren gatecrashede vi stedet med henblik på frokost og kaffe. Og fra den helt personlige menu - der både omfatter kartoffelmad og den levantinske auberginespecialitet baba ghanoush samt caféklassikeren Croque Monsieur, der går for at være en af etablissementets signaturserveringer, ligesom dagens suppe, f.eks. den angloindiske vintersuppe 'Mulligatawny' (navnet kommer fra tamilsproget og betyder 'pebervand') - udså vi os et par ting. Tegneren faldt for en anretning med navnet 'Overdådig æggemad' (63 kr.) med rejer, purløgsmayonnaise og karry, mens Deres udsendte valgte en Croque Chèvre: speltbrød med serranoskinke og gedeost samt paprika, serveret med cornichoner og bagte cherrytomater (73 kr.) Æggemaden levede i særdeleshed op til sit navn og fremstod opulent med masser af skiver hårdkogt æg, rigeligt med rejer samt krydderurter og dressing. Desværre anrettet på ikke voldsomt spændende rugbrød af den forskårne slags. Men smagte sådan set ganske glimrende, selv om den godt kunne have tålt et mere substantielt skud karry. Toppoint for musikken Chèvre-krok'en var noget af en ostebombe, hvilket selvfølgelig skal ses som et udtryk for generøsitet og velvilje, men desværre gjorde retten lovlig både fed og fad. Ostens tørre, skarpe fedme fik ikke modspil fra den spanske skinke, som ikke har det godt med opvarmning, idet den mister sin karakteristiske fine, nøddeagtigt parfumerede smag, hvorfor anretningen reelt kun fremstod som grillet ostemad. De syltede agurker var, som sådan nogle er: sure. Igen: det smagte fint, men savnede antydningen af en armbevægelse og lidt ambition. Toppoint for musikken Cola fik vi i glas med is og citron. Fino gardino. Mens den efterfølgende sorte kaffe var bitter og så lidet velsmagende, at vi ikke benyttede os af den genopfyldningsmulighed, der var indregnet i prisen på tyve kroner per kop. Til gengæld er der toppoint for musikken. Mens vi sad og hang ud i det blege sollys og iagttog livet i Istedgade, hvor der er påfaldende mange racehunde, kørte Beatles' 'The White Album', Velvet Undergrounds tredje (bl.a. 'Pale Blue Eyes') og et par tracks fra Dylans 'Nashville Skyline'. Kogt ned til en urimelig kort konklusion: Stemning i top, mad og indretning på det jævne, kaffe i underkanten. Tre kopper. FACEBOOK