»Og ikke nok med det - de går på kaffebar«. Sådan lyder det med alle tegn på forargelse i Epe & Poeten og Aage Stentofts vise om halvfemserne (1890'erne, vel at mærke, kære Læser) fra Apollorevyen i 1944. Det er således ikke noget nyt fænomen, at unge mennesker søger ud i byen for at få slukket deres kaffetørst. Og det anerkender folkene bag kaffe-og-smørrebrød-og-måske-et stykke-kage-stedet Ricco's i Københavns middelalderby skam også. Men deres intention er ikke at søsætte et grænseoverskridende og tidsåndsdefinerende cafékoncept, men til gengæld at føre traditionen videre fra de gammeldags kaffebarer, hvor man fik serveret birkesfranskbrød med rød spegepølse, æggemadder og wienerbrød, som blev skyllet ned med spandevis af maskinbrygget BKI-kaffe. Hvilket er uhyre sympatisk; nu skal de bare få byens hyrevognschauffører gjort opmærksomme på stedets eksistens. Fordet hører med til en rigtig kaffebar, at der sidder et par taxa-drenge og læser Ekstra Bladet i et hjørne. Hos Ricco's handler det, som antydet, om kaffe, kage og smørrebrød. Menuen er skrevet med kridt på en tavle bag disken i det lillebitte lokale, som kun har plads til en seks-syv gæster. Den er ikke videre omfattende, men der er, hvad der skal være. Kaffe med og uden mælk i diverse aftapninger samt saft, kager og så de forskellige stykker smørrebrød, som sælges til den rimelige pris af 38 kroner for to. Lad os starte med det bedste: Kaffen. Den er fremragende. Men Ricco selv arbejder efter sigende også around the clock på at forbedre kaffeblandingen hele tiden. Og ikke alene er den god, stærk og varm; der er også rigeligt af den. Ikke noget med fingerbøls-espresso serveret i dukkekopper. Nej, det er en solid mokkainjektion, man får sig hos Ricco. Smørrebrødstavlen ser lokkende ud: stegt sild, sild med creme fraiche og kapers, roastbeef med hjemmelavet remoulade. Mundvandet begynder omgående at opføresig Niagara-agtigt, mens smagsløgene indleder ouverturen til den knækkede vognstang. Desværre var der temmelig tomt i køleskabet den dag, vi - listebestyreren og undertegnede - var forbi. Ingen stegte sild. Roastbeef? Beklager. Kartoffelmad med stenbiderrogn - ikke lige i dag. Vi følte os ærligt talt som John Cleese i den Monty Python-sketch, hvor han går ind i en usædvanligt dårligt assorteret osteforretning, men undlod - som i sketchen - imidlertid at skyde personalet, da vi fik tilbudt hver en sildemad og et stykke med rullepølse - uhm, rullepølse, sagde vi til hinanden med et Homer Simpson-udtryk i ansigtet. Det smagte dejligt. Godt rugbrød, velhakkede rødløg, økologisk creme fraiche (fra det fynske mejeri Grambogård, der er alle kokkes darling-schmarling for tiden). Ikke noget at klage over. Da vi kæbesmækkende forhørte os om muligheden for kage til dessert, gik der Monty Python i den igen. Men vi kunne få et stykke chokolade hver. Og det smagte også dejligt. Vi ville bare hellere have haft kage. Men c'est la vie cruel, som de siger i den fransktalende del af Afrika. Hvorom alting er: Ricco's Kaffebar er et rart sted med et holdbart koncept og en upåklagelig smag i underlægningsmusik - Cat Stevens' Greatest Hits kørte i vinyludgave i baggrunden. Men det nytter ikke noget at lokke folk til med løfter om både det ene og det andet, når man kun kan tilbyde noget helt tredje, og det fjerde i øvrigt er udsolgt. Så Ricco's: At tage sig sammen. Men så skal I nok også blive rendt aldeles over ende af såvel svajere som taxachauffører. Samt få den ekstra kaffekop, vi tror I fortjener.