Shu-bi-dua har så absolut fat i noget af det rigtige, når gruppen synger, at »Danmark er et dejligt land«. For på trods af fremmedhad, borgerlig regering, brandbeskatning af biler og et stærkt faldende antal af pølsevogne, så er her, når alt kommer til alt, rigtig rart. Ikke mindst når sommersolen så småt belaver sig på at gå ned, måske ligefrem »banke ned i bølgen som en ketchupklat«, som shubberne formulerede det så poetisk i en anden sammenhæng, og tiden er til at sidde ned og tale sammen. Måske nyde et glas og en snack. Så kunne man jo godt cykle til Valby, hvor Café Asta ligger, med mulighed for at sidde ude og lade samværet med vennerne akkompagnere af Valby Langgades dovne trafik. Her er tydeligvis ingen ambitioner om gastronomisk at gå Paul Cunningham i bedene eller gøre Restaurant Paustian rangen stridig som byens førende tempel for molekylær gastronomi. Til gengæld er der rart og et rend af mennesker, der kommer for at få sig et glas øl, en rejecocktail (et stort hit på stedet), en sandwich og så i øvrigt nyde livet inden døre, i gårdhavens svale skygge eller on the sunny side of Valby Langgade. Man skal bestille sin mad i baren, og hvis ikke man ved det, kan man godt komme til at sidde en rum tid og bare vente. Men ved man det, går det relativt hurtigt med at få maden serveret. Og den er glimrende uden i noget omfang at være prangende. Caféklassikere som salat med gedeost, burgere og clubsandwich serveres side om side med pastaretter og thai style nudelretter. Sidstnævnte servering kommer i øvrigt altid med det urklassiske thailandske tilbehør oliventapenade og brød. Bare så man ikke tror, at der er nogen slinger i valsen. Clubsandwichen til 59 kroner med kylling og karrydressing var måske ikke så stilren, som nogle ville kunne ønske. Til gengæld var der masser af den, og brødet var bedre end det sædvanlige næringsforladte toast, man kommer ud for mange steder. Desuden var kyllingekødet et stort saftigt stykke grillet bryst, og der var fint med grønt. Gedeostsalaten med rucola og ristede pinjekerner til 72 kroner kan man i alle fald ikke beskylde for at mangle ost. For den bestod nemlig af et mindre bjerg af grønt OG et grillet stykke chevre på størrelse med en velvoksen muffin. Næsten for meget af det gode, men fint nok. En såkaldt mexiburger til 79 kroner viste sig at dække over en bøfsandwich med lidt tørret chili, salat og nok tacochips til at mætte et større cocktailparty. Bollen var o.k., bøffen lidt tør, og den medfølgende salsa og guacamole virkede lige lovlig fabriksfremstillet. Ikke dårligt, bare ligegyldigt. Drikkevaremæssigt er Café Asta ikke voldsomt fremme i skoene. Man kan få carlsbergøl fra fad og så Jacobsen samt lidt andet moderne øl på flaske. Til gengæld er priserne ganske rimelige - alt taget i betragtning. Kaffen er også aldeles fin, og som helhed er Café Asta et glimrende lokalt sted med både stemning og et fint niveau. Det får den så fire små kopper for.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























