Der er sgu så idyllisk ude i det danske sommerland. Eksempelvis i Kastrup Lystbådehavn, der ligger lige ved broen til Sverige som en fredfyldt lille plet med vuggende både og en luft så frisk. Og kommer man forbi, kan trangen til at sætte sig ned for at nyde stedet og måske en forfriskning komme over en.
I så fald vil det etablissement, der står for serveringen, være Havnehytten, som kalder sig både café og bistro, men som ret beset er det, man i forne tider kaldte for et grill-cafeteria. Altså et sted, der serverer mad af den allermest jordnære slags: biks med spejlæg, burgere, friturestegte fiskefileter, pomfritter, pølser og lignende – samt ispinde og vafler.
Det er der sådan set ikke noget galt i. En god gang biks er ikke at foragte, og de fleste kan komme i en situation, hvor en fiskefilet er lige det, der står højest på ønskesedlen. Og hvis så det hele kan nydes med udsigt til promenerende svanefamilier og et skumbølgende Øresund, er det slet ikke så ringe endda.
Men i Havnehytten, der har fire-fem borde udenfor og fem-seks siddepladser inden døre, er der en skærende kontrast mellem de ekstraordinære omgivelser og maden, der altså er grillmad af den allermest ordinære slags. Ikke ligefrem madkunst
En hjemmelavet burger (46 kr.) var en nogenlunde oplevelse: 200 gram oksekød i en industribolle smurt med salatmajonæse og serveret med lidt salat, tomat og alt for meget burgerdressing.
Det samme var tilfældet med en halv kylling med pomfritter og remoulade til (59 kr. inklusive sodavand): Kyllingen var okay stegt, pomfritterne det samme og det gule dyppelse sødt og industrielt smagende. Den friterede fiskefilet med fritter (55 kr.) var ligeledes på det jævne, men spiselig. Biksemaden (39 kr.) var med pølserester; formentlig skiver af de pølser, der ikke når at blive solgt i åbningstiden. Den kom direkte fra fryseren, blev tøet op i mikroovnen for derefter lige at få en tur på den store stegeplade, hvor den blev blandet op med HP-sovs, der således fungerede som en form for stegemarinade. Og det smagte såmænd fint med en håndfuld rødbeder, et par stykker rugbrød smurt med en eller anden form for smørelse. Det var bestemt ikke kunst, men der var rent og pænt, og kaffen, som var fra en kaffemaskinekande, blev vi ligefrem advaret imod – til gengæld var den gratis, da vi drak den alligevel. Men det var heller ikke ringere, end hvad man i øvrigt bliver præsenteret for på sådanne etablissementer. Sagt med andre ord: Man skal ikke komme i Havnehytten alene for madens skyld. Men vælger man at spise den, er den ikke ret dyr. Og så er der altså dejligt i Kastrup Lystbådehavn. Alligevel kan vi ikke svinge os op på mere end to store kopper.
