Man skal huske at rode godt rundt i sin poke-skål og fordele smagsgiverne, for ellers er der ikke meget spas ved risene nedenunder, anbefaler Mette Mølbak.
Foto: Louise Herrche Serup

Man skal huske at rode godt rundt i sin poke-skål og fordele smagsgiverne, for ellers er der ikke meget spas ved risene nedenunder, anbefaler Mette Mølbak.

Cafeanmeldelser

Cafékontrol: Den hawaiianske pokebowl er kommet til København. Og godt ser det ud, men det skal smage af mere, hvis det skal være rigtig interessant

Poketrenden er med Oli Oli kommet til København. Men skålen med ris og fisk skal smage af mere, hvis den skal andet end bare se godt ud.

Cafeanmeldelser

Køen når ud på fortovet på Gammel Kongevej. Stramme kvinder i løbetøj, et ældre ægtepar med rullekuffert og piger med langt lyst hår og en pæn kæreste i hånden. De venter alle. På poke. Den runde skål med ris, fisk og grøntsager.

Man kan betegne det som den dovne udgave af sushi, hvor møjsommeligt håndværk og små bidder er erstattet af en bowle, hvor du får det hele på én gang. Ris, fisk og grønt. Konceptet blev opfundet på Hawaii og har de senere år været en stor trend i USA. Og nu er den ved at indtage København. Sidste weekend fik Nørrebro sin pokebar, og længere oppe ad Gammel Kongevej er endnu et sted ved at blive omdannet til en pokebar, men Oli Oli kom altså først og kan kalde sig Københavns første pokebar.

Servering i plastik

80’er-diskoen drøner ud af højtalerne, indretningen er stilren og unge mænd i sorte T-shirts tager imod bestillingen. Der er seks slags poke at vælge imellem og ti frisklavede juicer. Intet alkoholisk eller sukkerholdigt og på den måde ligner Oli Oli en ny version af Joe & The Juice. Men hvor Joes drenge er hurtige og kække, er det tydeligt, at personalet ikke har systematiseret deres arbejde.

Man skal huske at rode godt rundt i sin poke-skål og fordele smagsgiverne, for ellers er der ikke meget spas ved risene nedenunder.
Foto: Louise Herrche Serup

Man skal huske at rode godt rundt i sin poke-skål og fordele smagsgiverne, for ellers er der ikke meget spas ved risene nedenunder.

Juicedrengen skæver op mod kortet for at se, hvad der skal i juicen, et glas med sesamfrø bliver tabt på gulvet, og et øjeblik virker det, som om personalet er i chok over den overvældende kø. Men de gør deres bedste, og da det endelig bliver min tur til at bestille, får jeg at vide, at der er 25 minutters ventetid. Det er jo god stil at informere om.

Vi underholder os imens med et lille bæger wasabinødder. Da henholdsvis en lysegrøn og en lyserød gigantisk juice rammer bordet, lyser vi lige så meget op som juicen. Den ene er med spinat, æble og ananas. Mild og ren i smagen og forfriskende kold. EnerJoy får sin lyserøde farve fra jordbærerne og et modspil fra mynte, der balancer det søde og det friske. Så bliver vores navne igen råbt op, og bowlen er klar. Det hele bliver serveret i plastik, hvilket forstærker følelsen af at spise på et takeawaysted.

Foto: Louise Herrche Serup

I poken er der laks med chilimayo, avokado og radiser. Der er knas fra sort og hvid sesam. Det stråler af sundhed, men efter de første to bidder er der ikke noget videre interessant over smagen, og de enkelte råvarer slår ikke rigtig ud på velsmag. Fisken er anonym og radiserne tamme. Jeg laver den fejl at spise det meste af det øverste lag først, og en lille instruktion om, at man skal blande det hele rundt, havde resulteret i, at jeg ikke havde siddet tilbage med en stor skål med hvide ris, der mangler smag og aroma til at være andet end fyld.

Poken er kommet, men den skal smage af mere for at gøre sig interessant.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hipnessfaktor

Den babylyseblå facade med det rene grafiske snit lyser op på Gammel Kongevej og rusker op i Frederiksbergs gamle handelsstrøg, hvor køen af mennesker giver liv til gaden. Den stramme indretning går igen indenfor med væggens pink neonslogan, der simpelthen bare hedder Joy. Fra de få vinduespladser kan man følge gadens trafik og det hektiske arbejde i køkkenet, mens diskomusikken giver en følelse af høj urban puls.

Pris vs. kvalitet

Menukortet har en simpel og overskuelig opbygning med 10 slags juice og 6 muligheder ud i poke. En stor juice koster 38 kr., og da de juicer, vi smager, er i top, er det et godt køb for pengene. Poke fås i to størrelser: 95 for den billigste og 129 for den dyreste. Det er også muligt at opbygge sin egen skål. Vi prøvede den store portion, og der var absolut rigelige mængder, men råvarekvaliteten er ikke overvældende, og det er muligt at spise bedre for pengene.

Dommen

Jo simplere mad man laver, jo bedre skal kvaliteten af råvarerne være. Derfor kan ramen for eksempel smage alt fra guddommeligt til ligegyldigt. Og det lykkes ikke rigtig for Oli Oli at kreere en smagsoplevelse, der sparker benene væk under mig. Det smager ikke af nok ud over god samvittighed og mad, der tager sig godt ud på Instagram. Point for at trække en ny madtrend til København, men der skal arbejdes med kvaliteten, hvis det skal bide sig fast.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce