Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Der er lyst, tjekket og eksklusivt hos Louise Roe Gallery (der altså mere er en interiørbutik end et galleri), som blot er en af flere nyåbnede kombinerede butikscafeer i byen.

Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Hip gallericafé med velgroomede gæster er henrivende befriet for dansk 'bonderøvisme'

Habilt cafékøkken hos den nyåbnede cáfe- og konceptbutik Louise Roe Gallery i Indre By.

Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er sket mere end én gang, at jeg er gået forbi den evigt voksende, blankt skinnende mur af Prada-, Valentino-, Hermès-, Vuitton- og Gucci-butikker på Strøget og tænkt: Hvem i hede hule helvede får alle de luksusforretninger til at løbe rundt? Så mange kinesiske turister er her sgu da heller ikke.

Nu ved jeg, hvor de kan opstøves, kunderne. På sæderne hos Louise Roe Gallery, en nyåbnet café og interiørbutik i den smukke gamle Egmont-bygning i Vognmagergade.

Herinde, blandt pyntepuder og duftlys (600 kr. for 10 centimeter, hvis du skulle stå og mangle et), er koncentrationen af Gun-Britt-klipninger, Rolex-ure og Moncler-jakker bare lidt højere, kunderne lidt mere velduftende og velgroomede end gennemsnittet. Og mens det måske nok kan få én til at finanskrisebævre, er det også henrivende befriet for dansk bonderøvisme.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Kefir med nødder og bær.

Hibiscus og trøffelricotta

Der er morgenmad og lette frokostanretninger på kortet, og vi begyndte med en skål kefir (55 kr.)– den persiske mælkedrik, der smager hen ad A38 – med masser af ristede nødder, kerner, æblestykker, blåbær og hyben. Det var et sprødfrækt smags- og teksturgilde på højt morgenmadsniveau. Ved siden af rugbrød med god dyb midsommerost fra Thise Mejeri og en hjemmelavet hybenkompot, der løftede maden fra god til rigtig god, og det skal en rugbrødsmad virkelig også være, når den koster 40 kr.

En intens hjemmelavet iste på hibiscus (25 kr.) smagte af mere, og det samme gjorde min medspisers frokostret: en smukt anrettet toast med både af beder, trøffel-ricottacreme og pistacienødder (75 kr.) fuld af smag og friskhed.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Toast med beder og trøffel på brød fra The Bread Station.

Kudos til den unge fyr bag baren, der med overskud tog imod bestillinger, smurte, ristede, serverede og ryddede af og samtidig lyttede overbærende, faktisk smilende, til en længere enetale fra en kunde, der – og det ved enhver,der var i Vognmagergade den dag – er allergisk over for kerner i brød.

Kvalm hindbærsnitte

Men der var også nedture. En klassisk toast (70 kr.) med fin prosciutto, men dødssyg skiveskåret ost uden smag og en alt for mild sennep, der mest smagte af mayonnaise. Den toast holdt slet ikke niveau.


Al bagværk hos kommer fra Charlottenlund-bageriet The Bread Station, og mens brødet var glimrende, blev vi aldrig gode venner med hindbærsnitten (25 kr.), en marmelade-overfyldt sag med dej, som havde fået et skud marcipan, der ifølge tjeneren bag disken skulle gøre det »ekstra snaskelækkert«.

For os blev det for smuldret, for blødt og for kvalmt. Når jeg en dag kommer tilbage til Louise Roe Gallery, og det gør jeg, tager jeg til gengæld gerne madeleinekagen (25 kr.) med perfekt citronpift igen.


Hipsterfaktor

Der er lyst, tjekket og eksklusivt hos Louise Roe Gallery (der altså mere er en interiørbutik end et galleri), som blot er en af flere nyåbnede kombinerede butikscafeer i byen.

Tøjkæden Arket driver en glimrende café i butikken i det gamle posthus på Strøget, og allestedsnærværende Mikkeller har netop åbnet en minibar i den nyåbnede (og ualmindelig smukke) Paustian-butik i Niels Hemmingsens Gade.

Hos Louise Roe Gallery er der både pladser ved de store stenborde og i vinduet.

Dyrt vs. billigt

Du får en hel del for pengene hos Louise Roe Gallery, og det kan man ikke nødvendigvis forvente med den adresse. Du bliver frokostmæt for under 100 kr., hvis du ikke er grundsulten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En caffe latte koster 35 kr., en bolle med vesterhavsost og kompot 40 kr, og kommer du hen på eftermiddagen, kan du snacke et charcuteribræt for 155 kr. eller snacks fra 45 kr. og op.

Råvareniveauet er højt, og leverandørerne tæller bl.a. ostefolkene fra La Treccia i Rødovre og The Bread Station i Charlottenlund.

Dommen

Hvis du går og savner synet af tunge øser, københavnerbabyer klædt i kashmir og dyre veninder på shopping, så tag til Vognmagergade og få et kick.

Interiørdesigneren Louise Roes nye butikcafé præsenterer sig selv som garant for »Vognmagergades bedste morgenmads- og frokostmenu«, og med til den historie hører, at cafeen vel også er den eneste af sin slags i Vognmagergade.

Morgenmads- og frokostserveringerne holder højt niveau, betjeningen er charmerende, og stedet klæder en ellers mørk sidegade i Indre By.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden