Bløde. De synger om u-u-uendelige forglemmigejer, bankende hjerter og stjernehimler. Den nye generation af følsomme,unge mænd med Rasmus Seebach i front sælger tusindvis af plader.
Foto: Mogens Flindt (arkiv)

Bløde. De synger om u-u-uendelige forglemmigejer, bankende hjerter og stjernehimler. Den nye generation af følsomme,unge mænd med Rasmus Seebach i front sælger tusindvis af plader.

iBYEN

Poppens nye stjerner tør tude ud i musikken

Bløde fyre som Rasmus Seebach og Xander synger sensitiv pop ind i stuerne.

iBYEN

Den første gang trækker man på smilebåndet.

Den anden gang tænker man: »Det var da pokkers, der er den igen, den sang«. Tredje gang synger man med. Og fjerde gang køber man sangen på iTunes.

Det er ingen nyhed, at popmusik sætter sig på hjernen. Men der foregår alligevel noget nyt i radiobølgerne i øjeblikket.

Den dansksprogede pop er tilbage i stor stil, og lige nu dominerer en frisk ung generation af popstjerner musikbranchen.

LÆS OGSÅ

De trækker salgstal, vi ikke har set, siden før verden gik af lave med internet, fildeling og andre fyord.
»Vi lever i poppens årti«

For halvandet år siden udgav sangeren Rasmus Seebach sit debutalbum. Han er søn af den afdøde dansktopstjerne Tommy Seebach og havde begået en følsom dansksproget popplade, hvor han meget sang »uuu-huu-huuu« og »engel-engel-engel«.

Han blev ikke spået mange chancer og indkasserede højst to-tre stjerner i de fleste anmeldelser. I nærværende avis blev han slet ikke anmeldt. Nu har han solgt knap 200.000 album.

»Vi lever i poppens årti. Både herhjemme og internationalt. Grunden til, at Rasmus Seebach har solgt så usædvanligt mange plader, er, at han rammer så bredt. Ude i min kolonihave sidder der rigtig mange over 60, der også har købt pladen. De er vilde med referencerne tilbage til dansktoppen og firserpoppen, som der er i hans lyd og ikke mindst tekster. Han er vore dages Thomas Helmig«, siger Henrik Smith-Sivertsen, der forsker i populærmusik på Det Kongelige Bibliotek.

Jeg mødte dig til en privatfest på Amager

ved ikk’ hva’ det var du gjorde

eller hva’ det var du sagde men du ramte mig

ja lige her lige der hvor hjertet slår.



Ud over Seebach er der en hel stribe andre unge mænd, der udgiver dansksproget pop i øjeblikket. De hedder Xander, Burhan G, Joey Moe og Theis, og de sprøjter plader ud med følsomme tekster.

Op gennem nullerne har der været en massiv bølge af dansksproget popmusik, der startede med Nik og Jay og er fortsat med navne som Sys Bjerre, Medina, Rune RK og Clara Sofie.

Og lige nu er det altså de følsomme mænd, der tiltrækker sig opmærksomhed.

Modvægt til det seneste årtis drengerøvsvælde
Teksterne er blottet for ironi, er hovedsagelig i den alvorlige ende og personlige grænsende til det private set fra et mandligt perspektiv.

»Det er blevet mere legitimt og tilladeligt med de her sårbare, ærlige og intime udtryksformer for mænd. Ud over det rent kommercielle, afspejler musikken også nogle overordnede samfundsmæssige forandringer, hvor kønnene er begyndt at ligne hinanden mere og mere. Hvor man før ville kalde en mand, der sang om sine følelser på denne her måde, »bøsserøv« eller sådan noget, så er det i dag positivt at være en nærværende og ansvarsfuld mand«, siger kønsforsker på RUC Kenneth Reinicke.

Han ser de nye bløde popdrenge som en modvægt til det seneste årtis drengerøvsvælde i Danmark, hvor mænd ikke har kunnet blive barnlige, dumdristige og uansvarlige nok – med stand-up-kulturen, ’Klovn’ og TV 2 Zulus sendeflade i front.

Men nu er det altså okay at synge om at være forelsket i en sød pige – uden at lave pruttelyde bagefter.

»Første gang jeg hørte Rasmus Seebachs sange, tænkte jeg da også, at det lå liiige på kvalmegrænsen. Men han charmer den jo ud til publikum og går ind og berører os og får os til at løsne op for vores forsvarsmekanismer. Det kan nærmest være en slags terapi at skråle med på hans musik i stuen«, mener Reinicke.

Og alle folk ku’ se du var med mig

Jeg var så fucking stolt

Forvandlede mig fra drengerøv

til en mand langt om længe.



Også Henrik Smith-Sivertsen fremhæver det specielle sprog:

»I denne her nye popmusik bruger musikerne ofte billedord fra poesiens vokabularium, som er romantiske, men også lettere antikverede, såsom ’engel’, ’stjernerne på himlen’ og ’forglemmigej’. Det skaber sådan set en lige linje helt ned til 40’ernes og 50’erne sentimentale slagere og deres tekstuniverser«, siger han.

Ikke bange for klicheer
Med den udvikling bevæger fyrene sig altså ind på det traditionelt kvindelige domæne med ungpige-poesibogs-bekendelser.

Men der er noget besnærende over de enkle, nærmest banale tekster, hvor smerte rimer på hjerte i et sprog uden så mange dikkedarer.

»Det er slet og ret til at forstå. Man hører sangene en gang, så er man med på, hvad det handler om: »Nå, der er en kæreste, der er smuttet, så det er derfor, han synger så grådkvalt«. De er ikke bange for klicheerne, og det er popmusik skåret ind til kernen, uden at de lægger sig i selen for at finde på originale metaforer. De går bare fra a til b«, siger ungdomsredaktør på Danmarks Radio Erik Struve Hansen, der som ansvarlig for det nu lukkede musikprogram ’Boogie’ har været med til at bære genren frem.

Han mener også, at Seebach & Co er noget så sjældent som folkelige, hvilket har været kraftigt medvirkende til deres succes.

»Det er hele deres tilgang til at være kunstnere. Oven på alternativ rock-bølgen med Mew og Nephew, hvor musikerne blev nærige med sig selv og helst kun ville spille i Vega og på Orange Scene, dukker de her fyre op, som er utrolig professionelle. Stik dem en blokvogn i et storcenter, og de gør, hvad de kan, for at synge et nyt publikum hjem. De skriver gerne en sang til vinderen af ’X Factor’ og svarer gladelig på spørgsmål om deres drømmepige i Vi Unge«, fortsætter Erik Struve Hansen med henvisning til, at det var Xander, der havde skrevet nummeret ’Min øjesten’, som 15-årige Sarah fra Herlev sang i ’X Factor’-finalen for nogle måneder siden.

Jeg vil ha’ dig for mig selv

Lad mig tage dig med et fjernere sted

ligge og se på stjernerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Der så 2,4 millioner musikglade popelskere med og lærte Xanders navn at kende, hvorfor det da også går ganske godt med hans debutalbum og ikke mindst hittet ’Det burde ikk være sådan her’.

Siver ned
Hvor vi i mange år mest har haft enten hårde rappere, der skrev tekster om drukture og hurtige damer, eller rockmusikere, der på et mere distanceret engelsk sang om deres rockstjerneliv og neuroser, synger popdrengene primært om kærlighed og parforhold og på deres modersmål.

Der er ingen lukkede øjne, når de optræder, ingen solbriller, ingen armslængde.

»Den bløde pop, som vi ser i øjeblikket, er noget så sjældent som musik, der samler hele familien. Teenagedøtrene hører det på deres værelse, og mødrene hører det i bilen på vej til arbejde, og til koncerterne er det hele familier, der tager af sted sammen. Ligesom man så det dengang med Kim Larsen«, siger Christian Møller, der arbejder med dansk popmusik på pladeselskabet Universal og har siddet med artister som Seebach og Xander på selskabet Artpeople indtil for nylig.

Når Christian Møller tør nævne navnet Kim Larsen i denne forbindelse, gør han det velovervejet og er ikke bange for at begrunde det. For det første er der det med, at der ikke er sat noget fint kulturfilter ind over.

»Og hvis du har så stor gennemslagskraft, som en Rasmus Seebach og for den sags skyld også Medina har, så siver det ned gennem generationerne. Folk vil huske musikken, fordi det var det, deres forældre hørte, da de var små. Nogle vil kalde det blasfemi, men jeg mener, at Rasmus Seebachs debutplade vil gå over i historien ligesom ’Midt om natten’«, siger han.

Sønner af guldalderen

Og så er der det med at være sønner af fortidens helte. For popdrengene trækker referencer tilbage til dansk popmusiks guldalder, fordi de har fået den ind med fader- og modermælken.

Xander Linnet sampler derfor sin mor, Anne Linnet, og viderefortolker på hendes forkærlighed for sexet synthesizer og effekter på sit album, som i øvrigt er lavet sammen med hans storebror, Marcus Linnet, der også producerer for mor. Også i familien Seebach bliver det i familien, hvor Rasmus Seebachs album er lavet sammen med storebroderen, Nicolai Seebach, og han har skrevet et helt nummer til sin far, Giro 413-helten Tommy Seebach, og refererer flere steder på sit album til ham. »Det er sjældent, at man har en ung artist, man uden problemer kan invitere ind i ’Go’ aften Danmark’ sammen med Keld Heick. Men det giver mening med Seebach. Til koncerterne kan man også se, at folk bliver rørt, fordi Tommy Seebach fik en trist skæbne, og så vil man gerne have, at det går bedre med næste generation«, siger Christian Møller fra Universal.

Kan høre at du banker, men jeg har gemt mit hjerte væk

For du har ødelagt så meget inden i mig

Og nu er jeg så kold i mit indre, og snart har jeg glemt dig

Alt står på denne mur mellem du og jeg

Det burde ikk’ være sådan her

Som en u-u-uendelig forglemmigej





LÆS OGSÅ

Også amagerdrengen Joey Moe trækker referencer til firserpoppen og måske især melodigrandprix’ storhedstid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han er søn af sangerinden Lupe Moe, der sammen med sin søster Lei Moe er Danmarks mest kendte korsangerinde, og som er at finde på så godt som alle arkivbilleder af musikunderholdning fra 1980’erne.

Fortiden, nutiden og fremtiden mødes altså i den nye sensitive popmusik. Så mangler vi bare at få kulturparnasset med.

Indtil videre er det ikke lykkedes nogen af de folkekære sangere at få en god anmeldelse, ligesom de ikke er at finde på plakaten til årets musikalske højdepunkt herhjemme, Roskilde Festival.

Men de er helt sikkert at finde på en ølkasse et sted i nærheden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

IBYEN