0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Liv Ajse
Foto: Liv Ajse

Illustration: Liv Ajse

Madam Klister bliver hædret: Kamma Rahbek var den danske guldalders boss lady

Hun hang ud med H. C. Andersen og Adam Oehlenschläger og kunne syv sprog. Under festivalen Golden Days kan man få et indblik i Kamma Rahbeks liv i Bakkehuset, samlingsstedet for 1800-tallets kulturelle elite.

FOR ABONNENTER

Hun var skarp, skæg og rap i replikken. Hvis Kamma Rahbek var en nutidskøbenhavner, kunne hun have været spindoktor eller måske respekteret debattør i tidsskrifter. Hun ville have været typen med tusinder af følgere på sociale medier, sådan en, alle kender navnet på, og en, man gerne ville møde. Hun ville have været omdrejningspunktet for Københavns in-crowd.

Kamma Rahbek var en kvinde i mændenes verden. Hun udfordrede de litterære mastodonter som Grundtvig, B.S. Ingemann og Jens Baggesen i 1800-tallets København og blev omdrejningspunkt for tidens kulturliv med sine eftertragtede saloner. Hun var en boss lady – eller det ville vi kalde hende, hvis hun levede i dag. Hun var guldalderens intellektuelle it girl.

Men vi aner ikke, hvordan hun så ud. Der er naturligvis ingen selfies eller insta-overleveringer, men det kan undre, at ikke en eneste af hendes mange kunstnervenner har portrætteret hende med et maleri. Men måske ville hun ikke. Måske ville hun ikke bedømmes af eftertiden på sit udseende. Det vides ikke, men sikkert er det, at festivalen Golden Days nu hædrer Kamma Rahbek som hovedperson for flere arrangementer og trækker hende ud af den ansigtsløse glemsel.

»Kamma er interessant i dag, for selv om hun levede for 200 år siden, kan vi følge hendes tanker og overvejelser, og det gør hende nærværende. Hun skabte sin egen tilværelse på lige fod med sin mand, og hun giver os også et indblik i livet i København i starten af 1800-tallet«, siger Gertrud With, museumsinspektør på Bakkehusmuseet, der har til huse i Kamma Rahbeks tidligere hjem på Rahbeks Alle, Frederiksberg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce