Pas på, det ikke bliver for skarpt i toppen. I skal åbne lidt mere op«.
Phillip Faber læner sig helt frem på klaverbænken og tripper lidt med fødderne. Det ligner, at han er lige ved at rejse sig. Armene tager et ivrigt svømmetag ud i luften, hen over flygelet og åbner sig ud mod de unge, kvindelige sangere, der sidder i en halvcirkel rundt om ham. I modsætning til deres dirigent er de ranke og rolige på stolene. Fødderne flytter sig ikke fra jorden.
»Og så se, om I kan lade være med at åbne op allerede på kvinten. Det skal først ske på oktaven«.
De kvitterer med at slå klangen an én gang til. Åbne op. På oktaven.
