Tivolis jubilæumsforlystelse Tik Tak garanterer rundtossethed og en svævetur gennem tiden. Sådan står der på Tivolis hjemmeside. Men åbningen af Tivolis nye prestigeprojekt har ikke fremkaldt mange grin og hvin fra gæsterne denne sommer.
Forlystelsen, der har kostet Tivoli omkring 30 millioner kroner, har nemlig blot tilbudt snurrelystne gæster en rundtur i fem dage, siden åbningen 15. august. Det skriver TV2 Lorry.

