Jeg kan ikke huske, første gang jeg spiste panettone. Den har bare altid været en del af højtiden i Italien, hvor jeg kommer fra. For det meste får man sådan en superkommerciel industriel version, så sådan kendte jeg den de første mange år. Den minder mig om mine rødder: Italien og min familie.
Typisk skal en direktør som mig ud at løbe ironman, men jeg laver den her kage. Det er min store udfordring. Det er seriøst svært. Jeg kan finde opskriften på de første ti kager, jeg bare kan bage. Selv hvis ikke jeg har gjort det før. Men den her har jeg virkelig brugt lang tid på at forstå.
Panettonen er en mellemting mellem en kage og et brød. Der er mange forskellige måder at krydre den på, men traditionelt er den med kandiseret frugt og rosiner. Der er virkelig meget smør i. Men den er ikke fedtet. Det er meget vigtigt.
Pointen med emulsionen er, at den skal blive blød, saftig og ultimativ meget luftig. Der skal heller ikke tilsættes gær, fordi den ikke må blive tør. Den kan holde en måned. Folk, der tror, panettone er tør, har smagt noget billigt lort.
