Kvindeoprøret kom for alvor til Danmark i 1970, hvor rødstrømpebevægelsen opstod. Rødstrømperne lavede flere aktioner –  blandt andet en aktion på Strøget i København mod den kommercielle udnyttelse af julen i december 1971. Forrest i aktionen bar kvinderne en dukke, 'Julens offer', som forestillede en kvinde, der var helt afkræftet af hjerteklipning og vaniljekransebagning.
Foto: Lars Hansen

Kvindeoprøret kom for alvor til Danmark i 1970, hvor rødstrømpebevægelsen opstod. Rødstrømperne lavede flere aktioner – blandt andet en aktion på Strøget i København mod den kommercielle udnyttelse af julen i december 1971. Forrest i aktionen bar kvinderne en dukke, 'Julens offer', som forestillede en kvinde, der var helt afkræftet af hjerteklipning og vaniljekransebagning.

Se billederne: Ibyens adventskalender tager dig med til dengang, rødstrømperne slæbte en antijulekusse ned ad Strøget

Glædelig 3. søndag i advent. Hver adventssøndag dykker Ibyen og billedarkivar Mikkel Ferneborg ned i Politikens fotoarkiver og tager på nostalgitrip i de seneste 100 års jul i København.

Novra! En flok børn stirrer i 1908 tryllebundet på vinduesudstillingen i R.J. Madsens Galanterihandel på Gammel Kongevej 130 på Frederiksberg. Galanteributikken solgte julestads, pynt og tingeltangel. Fotoet var Dagbladet Politikens første publicerede pressefotografi, og det blev taget af fotografen Holger Damgaard.
Foto: Holger Damgaard

Novra! En flok børn stirrer i 1908 tryllebundet på vinduesudstillingen i R.J. Madsens Galanterihandel på Gammel Kongevej 130 på Frederiksberg. Galanteributikken solgte julestads, pynt og tingeltangel. Fotoet var Dagbladet Politikens første publicerede pressefotografi, og det blev taget af fotografen Holger Damgaard.

Fagforeningsformanden Jens Jensen var i begyndelsen af 1900-tallet en aktiv debattør og politiker og var i en årrække blandt andet formand for De Samvirkende Fagforbund, som vi i dag kender som LO. Han var også den første socialdemokratiske borgmester, ikke bare i København, men i hele i landet. Her er Jens Jensens juleaften i hjemmet i København fotograferet omkring 1920.
Foto: Holger Damgaard

Fagforeningsformanden Jens Jensen var i begyndelsen af 1900-tallet en aktiv debattør og politiker og var i en årrække blandt andet formand for De Samvirkende Fagforbund, som vi i dag kender som LO. Han var også den første socialdemokratiske borgmester, ikke bare i København, men i hele i landet. Her er Jens Jensens juleaften i hjemmet i København fotograferet omkring 1920.

I 1911 påbegyndte dagbladet Politiken en indsamling blandt avisens abonnenter til hjælp for de dårligst stillede borgere.  For midlerne arrangerede man den tilbagevendende fest 'De juleløses jul' i Odd Fellow Palæet i Bredgade med underholdning, fællesspisning og uddeling af julekurve til deltagerne.
Foto: Holger Damgaard

I 1911 påbegyndte dagbladet Politiken en indsamling blandt avisens abonnenter til hjælp for de dårligst stillede borgere. For midlerne arrangerede man den tilbagevendende fest 'De juleløses jul' i Odd Fellow Palæet i Bredgade med underholdning, fællesspisning og uddeling af julekurve til deltagerne.

21 år senere –  i 1932 – er De juleløses jul blevet en fast tradition. Her blev arrangementet afholdt i KB-Hallen, hvor julekurve til de trængende blev pakket med julemad og aviser.
Foto: Holger Damgaard

21 år senere – i 1932 – er De juleløses jul blevet en fast tradition. Her blev arrangementet afholdt i KB-Hallen, hvor julekurve til de trængende blev pakket med julemad og aviser.

Kvindeoprøret kom for alvor til Danmark i 1970, da rødstrømpebevægelsen opstod. Rødstrømperne lavede flere aktioner – blandt andet en aktion på Strøget i København mod den kommercielle udnyttelse af julen i december 1971. Forrest i aktionen bar kvinderne en dukke, ’Julens offer’, som forestillede en kvinde, der var helt afkræftet af hjerteklipning og vaniljekransebagning.
Foto: Lars Hansen

Kvindeoprøret kom for alvor til Danmark i 1970, da rødstrømpebevægelsen opstod. Rødstrømperne lavede flere aktioner – blandt andet en aktion på Strøget i København mod den kommercielle udnyttelse af julen i december 1971. Forrest i aktionen bar kvinderne en dukke, ’Julens offer’, som forestillede en kvinde, der var helt afkræftet af hjerteklipning og vaniljekransebagning.

De danske protestbevægelser imod atomkraft rækker tilbage til atommarcherne i begyndelsen af 1960’erne. Man reagerede imod atomoprustningen i Vesten og ønskede at holde Danmark frit for atomvåben. Senere rettede modstanden sig også mod atomkraftværker i og i nærheden af Danmark. Her ses fredsdemonstranter imod oprustning omkring Københavns juletræ på Rådhuspladsen i 1981.
Foto: Morten Langkilde

De danske protestbevægelser imod atomkraft rækker tilbage til atommarcherne i begyndelsen af 1960’erne. Man reagerede imod atomoprustningen i Vesten og ønskede at holde Danmark frit for atomvåben. Senere rettede modstanden sig også mod atomkraftværker i og i nærheden af Danmark. Her ses fredsdemonstranter imod oprustning omkring Københavns juletræ på Rådhuspladsen i 1981.

Jul a la bz. Bz-bevægelsen opstod egentlig i kølvandet på studenteroprøret i 1968, men blev særlig kendt fra en række opsigtsvækkende aktioner i 1980’erne. Bevægelsen reagerede primært på baggrund af en akut boligmangel i blandt andet København. Her deltager en lettere bedugget julemand i en bz-demonstration i 1990.
Foto: Ole Buntzen

Jul a la bz. Bz-bevægelsen opstod egentlig i kølvandet på studenteroprøret i 1968, men blev særlig kendt fra en række opsigtsvækkende aktioner i 1980’erne. Bevægelsen reagerede primært på baggrund af en akut boligmangel i blandt andet København. Her deltager en lettere bedugget julemand i en bz-demonstration i 1990.

Research: Mikkel Ferneborg

Billedtekster: Mette Olsen og Morten Hjortshøj

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce