0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Brian Ingberg ejer Københavns Vodkamuseum med verdens største samling af vodka. Hvor det ligger? I kælderen under hans bodega.

Gemt under gulvbrædderne på Vesterbro: Har du nogensinde været på vodkamuseet under Brians bodega?

Historien om Københavns vodkamuseum er en historie om kriminalitet i millionklassen, russiske rigmænd og ’House of Cards’ – og en tilsyneladende helt almindelig bodega på Vesterbro. Kom med ned i kælderen under Café 33.

For Brian Ingberg var det en rigtig møgmorgen. Mildest talt.

Det var 2. januar 2018, og han vågnede til en besked på sin telefon om, at overvågningskameraet på hans vodkamuseum i København havde optaget noget usædvanligt. På optagelsen kunne han se, hvordan to maskerede mænd var brudt ind til hans vodkasamling, verden største, og var løbet afsted med en enkelt flaske.

Og selvfølgelig vidste han godt hvilken. Den dyreste. Russo-Baltique-vodkaen.

»Der findes kun én, og den er vurderet til 8 millioner kroner. Det værste var, at det ikke engang var min. Det var en russer i Letland, der ejede den«, siger Brian Ingberg og tager et hvæs af sin e-cigaret.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

8 millioner skulle den unikke Russo-Baltique-flaske angiveligt koste. Sidste år blev den stjålet, men allerede efter fire dage fandt man den på en byggeplads i Charlottenlund. Nu er den tilbage.

»Jeg kan godt sige dig, det er ikke særligt sjovt at vågne op til en gæld på 8 millioner til en russer«.

Det er godt et år efter tyveriet, og han står bag baren på sin bodega, Café 33. Umiddelbart ligner det et almindeligt brunt værtshus på Vesterbro. Her bliver spillet billard, stamgæster sidder bøjet over en Hof med en tændt cigaret mellem fingrene, Johnny Madsen kører på jukeboksen.

Ud over et par usædvanlige vodkaflasker i sortimentet og et lille skilt, hvor der står ’I love vodka’, er der ikke noget, der tyder på, at der ligger et vodkamuseum her. Men det gør der.

Under Brian Ingbergs fødder er der en lem, der via en smal trappe fører ned til en lille kælder med en enorm vodkasamling.

»Tidligere i dag var der nogle amerikanere, som havde hørt om stedet, men da de kom herind, hviskede de til hinanden, at det kunne da ikke være her. Jo, jo, det er det, sagde jeg så til dem«, griner Brian Ingberg.

»Men sådan kan jeg godt lide det. Jeg gider ikke sætte store skilte op eller noget. Det gør det lidt sjovt, at det er sådan lidt småhemmeligt«.

Jeg kan godt sige dig, det er ikke særligt sjovt at vågne op til en gæld på 8 millioner til en russer

Vi bevæger os sammen ned igennem lemmen i gulvet, for Brian Ingberg har lovet at byde på en smagsprøve og fortælle mig lidt mere om det, der må være et af Københavns mindste museer.

Her er ingen faste åbningstider, men hvis man kigger forbi inden klokken 16, er der en god chance for, at Brian Ingberg er her og kan vise samlingen frem og fortælle om flaskerne. Eller også kan man ringe til ham og lave en aftale.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Nede i kælderen står vodkaflaskerne fra gulv til luft, badet i et kulørt lys. Mere end 1.500 fyldte flasker er der, og tallet vokser hver måned. Til sammenligning er der på vodkamuseet i Riga lidt over 350 og 460 på vodkamuseet i Moskva.

Her står alt fra Oliofska, der koster omkring en 50’er nede i Netto, til milliondyre flasker med røde diamanter og bladguld. Og her er vodkaer fra lande over hele verden, for det er en udbredt misforståelse, at det kun er polakker og russere, der laver god vodka, siger Brian Ingberg.

»For eksempel findes der massevis af danske vodkaer, som er helt fantastiske. Man kan jo lave vodka af hvad som helst. Folk har sådan en sjov idé om, at al vodka bliver lavet på kartoffel, men det er faktisk kun omkring 10-15 procent af al vodka, der bliver lavet på kartoffel. Det meste bliver lavet på korn«.

Han finder en helt sort flaske med påskriften ’Cocaine’ frem og hælder op i to små glas.

»Der er også sådan en som denne her, der bliver lavet på kokain – eller koka-blade, som kokain er lavet af. Prøv en gang at smage på den«.

Med en vis bæven hælder jeg indholdet indenbords. Den er overraskende frisk og med tydelige citrusnoter. Slet ikke dumt.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Adskillige kendisser har været forbi Brian Ingbergs vodkamuseum. Lars Mikkelsen besøger jævnligt værtshuset, men også Steve Tyler og Dan Aykroyd har været forbi.

»Der er også denne her, som bliver lavet på kage«, siger Brian Ingberg og finder endnu en flaske frem, som han hælder lidt op af. Også den ryger ned, og jo, den smager ganske rigtigt lidt i retning af vanilje, chokolade og karamel.

»Eller prøv denne her, som bliver lavet af ostevalle. Der er også en cannabisvodka her. Og en baconvodka ...«.

Brian Ingbergs mål med at vise folk rundt på vodkamuseet er at åbne folks øjne for, at vodka kan være rigtig mange ting. Og at det faktisk kan smage godt. Det behøver ikke kun at være noget, som man blander med cola for at blive fuld hurtigst muligt.

»Det, jeg gerne vil have, når folk kommer herned, er, at de begynder rent faktisk at smage på deres vodka. Mange køber bare det, der er smart, uden at smage efter. Tag for eksempel Belvedere, som er blevet virkelig dyr, fordi den har været med i en James Bond-film. Og det er da en udmærket vodka, men du kan også bare købe Shotka, som bliver lavet på samme fabrik og er præcis den samme vodka. Den koster bare under 100 kroner«.

To russere og en sportstaske

Russo-Baltique-vodkaen til 8 millioner er også kommet tilbage på sin plads.

Det er ikke så meget indholdet som selve flasken, der gør, at den skulle være så dyr. Flasken er nemlig lavet af tre kilo guld, tre kilo sølv, hvidguld fra den russiske tsar foruden læder og kølerproppen fra den første racerbil fra den russiske bilfabrikant Russo-Balt.

Det viste sig at være en af bartendernes kæreste, som havde stjålet en nøgle og sammen med en ven var brudt ned i kælderen sidste år. Men da historien om tyveriet bredte sig til alverdens medier, alt fra BBC til The New York Times, og det danske politi begyndte at efterforske sagen, fortrød gerningsmanden åbenbart og smed vodkaflasken på en byggeplads i Charlottenlund, hvor den blev fundet efter fire dage.

»Han havde nok ikke tænkt det helt igennem. Vi kunne jo rimelig nemt regne os frem til, hvem det kunne være, eftersom der var bleve