Ibyens brevkasse giver dig hver tirsdag syrlige, sexy og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig københavner ind som medredaktør, så de sammen kan give dig love – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Hvordan bruger man kælenavne?
Min kæreste og jeg har været sammen i et par måneder, og jeg kan mærke, det virker upersonligt bare at kalde min kæreste ved navn. Samtidig hader jeg mange alternativer. Honey, elskling og baby giver mig kuldegysninger. Det er barnligt og tit usexet, og det værste, jeg ved, er kærestepar der råber ’skatter’ efter hinanden i SuperBrugsen.
Honey, elskling og baby giver mig kuldegysninger
Hvordan kommer jeg i gang med kælenavneriet, eller skal jeg bare droppe det fuldstændig og blive ved fornavnet?
Kh den kælne
Ugens gæsteredaktør Oskar Fehlauer Nielsen
Jeg forstår dig godt. Mange kælenavne føles så forfærdeligt tyndslidte eller er svære at få sig selv til at bruge. Og folk der ikke kan tiltale deres kæreste uden et evigt ’skat’ er til at få kvalme over.
Ugens gæsteredaktør
Oskar Fehlauer Nielsen
Skribent på ungdomsmagasinet SEIN. Bor i baggård på Vesterbro og er ingens skat.
Foto: Astrid Lund Johansen
Jeg har selv været glad for alle mulige kælenavne: baby, smukke, boo, babe, love – you name it! Både ironisk og oprigtigt. Nok mest det krydsfelt hvor de to blander sig og bliver uigenkendeligt det samme. Som det er med så meget.Og jeg vil godt stå ved at have kaldt mine kærester for skat.
Jeg snakkede med min veninde om, hvad hun kalder sin kæreste. Og hun lavede den her formel...
I forhold til kælenavnskvalme tænker jeg, det handler om en balance. Ikke altid at kalde den anden person ved kælenavn. Nogle gange kan man bruge personens rigtige navn og ofte behøver man slet ikke kalde personen for noget. Med andre ord: Mange kælenavne er fine og søde, så længe man er lidt sparsom med dem.
Det bedste råd, jeg kan komme med, er at være personlig og kreativ. Hvis du på ingen måde kan få dig selv til at sige skat eller baby – heller ikke ved at tænke at du reclaimer eller prøve at rense ordene for kliché – så find på nye kælenavne. Jeg tænker, at kælenavne også ofte opstår ved et pludseligt behov for at blande sin kærlighed for den anden ind i personens navn. Hvis vedkommende ser ubærligt sød ud for eksempel. Og der vil jeg bare sige: go with it.
Jeg snakkede med min veninde om, hvad hun kalder sin kæreste. Og hun lavede den her formel:
et trademark/navnet + noget internt = kælenavn
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
‘Stop Calling Him Honey and Start Having Sex’ er titlen på to amerikanske forfatteres selvhjælpsbog. I bogen peger de på sammenhængen mellem brug af kælenavne og faldende sexlyst.
Når du ikke synes ’basse’ går i buksen, er du på ingen måde alene. De to amerikanere tordner desuden mod den-åbne-toiletdørs-politik, babysnak og hvad der ellers kan fremelske parforholdets forrådnelse.
Brevkassen
Har du kærlighedskvaler?
Skriv til Ibyens brevkasse på hjerte@pol.dk.
Alle breve bringes med anonymiseret afsender. Redaktionen forbeholder sig retten til selv at stille spørgsmål
Jeg kan følge forfatterne noget ad vejen. »O Romkugle, Romkugle, wherefore art thou Romkugle?« kommer bare ikke lige så godt ud over balkonen. Men vi ved også, at kær rose kan have mange navne og dufte lige sødt hver gang. Så lad os ikke stole for blindt på amerikansk selvhjælps-science med glat hår og erotisk nødhjælpstænkning.
Jeg vil hellere blive hos Shakespeare: Overspil kælenavnet i en sådan grad, at selv dem, der sidder helt omme bag ved søjlerne med træk fra nødudgangen, krummer tæer.
»O Romkugle, Romkugle, wherefore art thou Romkugle?« kommer bare ikke lige så godt ud over balkonen
Som barn kaldte jeg min mor ved fornavn. Det var først, da gyseliggode ‘2900 Happiness’ løb over skærmen, at jeg fandt et passende navn. Malene Schwartz spillede iskold matriark Benedikte Von Bech aka ‘Mamiiii’.
Jeg tyvstjal kælenavnet, først af hånlighed, men det har siden holdt ved som kærlighed, og sådan synes jeg, kælenavnets fødekæde fungerer bedst. Manieret og Oscar-værdigt vrængende kalder jeg min kæreste gyselige ting som ‘the boo’ og ‘bassemand’.
Uden at blinke skal vi læne vi os helt frem på parforholdets dårligt belyste scene, og så tror jeg på, at hvis vi bare skifter ud i programmet engang i mellem, så er kælenavne ikke farlige. De kan jo heller ikke spille ‘Romeo og Julie’ hver eneste sæson.
fortsæt med at læse
