Festivaler handler efterhånden om meget mere end blot musik. Vi skal ikke bare lytte og danse, men også sidde stille, opslugt, med kæften lukket og opmærksomheden rettet mod scenen, så vi kan blive klogere på verden omkring os, mens vores fadøl bliver stadig mere lunken i det nu pantmærkede plastikkrus.
På Heartland, der herhjemme har ført an i denne nytænkning af festival-genren, er programmet bygget op omkring fire søjler: musik, kunst, talks og mad. Og det er netop i sidstnævnte kategori, at festivalen nu fuldender programmet.
