»Sjakalfjæs Anubis/ din lange hånd på iltmaskinen/ Timens navn er stilhed/ Ingen hvæsen under masken«.
Teksten står skrevet på en lille papirlap, der hænger på en tavle hos det eksperimenterende teaterkompagni Hotel Pro Forma.
Over ordene hænger billeder af en række menneskelige skikkelser iført farverige klæder og store sorte sjakalhoveder. Og ved et bord midt i lokalet er kostumier Kit Wan og maskemager Marie Dahl i færd med at skabe de fysiske udgaver af de flade illustrationer.
Forberedelserne til forestillingen ’Amduat. En iltmaskine’ er i fuld gang, da vi en formiddag besøger teatret i Københavns Nordvestkvarter. Stykket bygger på Harald Voetmanns bog af samme navn, der er en sammenskrivning af to fortællinger, som det står håndskrevet på bogens bagside – den om forfatterens far, som ligger på sit dødsleje på Holbæk Sygehus. Og den om solguden Ras rejse gennem natten og dødsriget, som den er malet på væggen i farao Tuthmosis III’s grav i Kongernes Dal i Egypten.
