Jeg har været trist. Både fordi relationer er svære at opretholde i en tid med pandemi, men også fordi det bare føles trist, at så mange folk dør over hele verden, samtidig med at jeg jo godt ved, at problemet på denne planet er menneskene. Der er ikke noget problem med hasselnød eller for så vidt skvalderkål. Og hylden skal såmænd nok også klare sig.

Men menneskene spænder ben for sig selv, og vi forvalter ikke opgaven som kustoder særlig beundringsværdigt, efter min mening samt ifølge langt størstedelen af klimaforskerne og andre lærde på området. Det gnaver i mine knogler og min folkesjæl.