Ibyen giver dig her tre anbefalinger til din uge.

Hvis du savner natklubberne, kan du nu finde trøst på en øde ø uden for København

Genåbningen af natklubberne har lange udsigter. Heldigvis er der onsdag råd for dig, der savner et dj-set. Foto: Artem Bryzgalov
Genåbningen af natklubberne har lange udsigter. Heldigvis er der onsdag råd for dig, der savner et dj-set. Foto: Artem Bryzgalov
Lyt til artiklen

Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud til din uge i byen. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.

Hør!Kulturplatformen Back to Future Sounds har i samarbejde med Soundboks fundet på et koncept, der skal redde dig, der savner følelsen af at være på klub: online dj-sessions. Indtil du kan stå og vrikke hofterne med en lidt for dyr drink i Kødbyen, kan du hjemmefra streame livetransmitterede dj-sets filmet med drone forskellige steder i landet.

Denne uge er det dj og P8-radiovært på Jonas Visti, som står bag pulten, og det hele bliver filmet i smukke, rå omgivelser på den gamle militærbase Middelgrundsfortet, der i dag er kendt som Ungdomsøen. Så tag glimmerøjenskyggen på, hav kolde øl klar og stream det hele onsdag 10. marts kl. 20 på det her link.

Du kan se og høre en række af de tidligere sessions her.

Spis! Hvis du savner en god gammeldags dansk frokost til at peppe din hjemmearbejdsdag op, vil et nyt påfund fra nyåbnede Restaurant Palægade (den der anmelderroste smørrebrødsrestaurant, der brændte sidste år, du ved) måske være noget for dig. Til de frokostsultne og hjemmearbejdende københavnere tilbyder de nemlig et ’frokost-kit’, der lover »det ultimative rugbrød, en hønsesalat på verdens bedste kylling, specialmarinerede sild og meget, meget mere«. Frokost-kittet koster 500 kroner, er beregnet til fire personer og sælges i første omgang kun fredag og lørdag. Læs mere her.

Er der udsolgt, kører en række af byens øvrige restauranter også frokosttilbud som takeaway lige nu, blandt andre smørrebrødsstedet Møntergade (torsdag til søndag mellem 11.00-14.00) ogStick’n’Sushi (alle dage 12.00-17.00).

Se! Torsdag 11. marts er det præcis ét år siden, at Mette Frederiksen varslede første nedlukning af landet. Årsdagen for den historiske begivenhed markerer Statens Museum for Kunst med en ny udendørsudstilling i samarbejde med Coop, Røde Kors og Hjaltelin Stahl. De tre udstillende kunstnere er Benedikte Bjerre, Kaspar Bonnén og Sonja Lillebæk Christensen, som hver især præsenterer tre helt nye værker, der fortolker epidemien. Udstillingen åbner på årsdagen 11. marts og kan opleves i museumshaven foran museet indtil 2. maj.

Sofia Palner Kloch

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her