Det er en af byens fine gamle damer, der for sidste gang samler pelskåben om sig og går mod solnedgangen, nu da butikken Birger Christensen, der i 152 år har ligget på Strøget, i den dyre ende mod Kongens Nytorv, lukker.
For Birger Christensen er ikke bare en butik. Den er en institution. Den er en snor tilbage til en fjern tid, verden af i går. Før internettet, før globaliseringen, før det klasseløse samfund, før forbrug var for alle. Et billede på dengang, hvor luksus var for de få, og hvor den kun kunnes købes endnu færre steder.
Birger Christensens navn glider nu fra facaden og ind i mindebogen om butikker, der bar indehaverens navn. Det var butikker, hvor ejerens navn var garant for den gode smag, og hvor ejerens forbindelser i modens store byer skaffede det rigtige til byen. Hvor en dygtig butiksindehaver var kurator af den gode smag. Fandtes den Chanel-kjole ikke hos Birger Christensen, fandtes den ikke i København. Fandtes den overhovedet?
Butikken var den ypperligste modes forpost i vores lille hovedstad. Her kunne man se, hvad modeverdenen ville sæson efter sæson. Indkøberne kom til Paris, købte ind, viste frem. Kunderne nikkede, når de fik sæsonens udvalg at se.
