Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Min kæreste gennem tre år er i øjeblikket i udlandet og skrev i en sms, en måned før han skulle komme hjem, at han har fået tilbudt et job der, hvor han er, og at han derfor ikke kommer hjem til Danmark, og at vores forhold nok var nødt til at slutte. Jeg kan ikke få kontakt til ham og er bange for, jeg aldrig får ham at se igen og aldrig får en forklaring, hvilket jeg virkelig har brug for, når det kom ud af den blå luft og virker som en meget uovervejet beslutning.
Hvordan heler man sit hjerte, når man ikke kan acceptere, at det er udefrakommende ting, der ødelægger et forhold, som var fuld af kærlighed? Og hvordan kommer man videre uden closure? Og hvordan får man overhovedet lyst til at komme videre, når man sidder tilbage overbevist om, at man er hinandens livs kærlighed, og det er ’ting’, der ikke har noget med os og vores forhold at gøre, som har skilt os ad?
Hilsen den hjerteknuste
Gæsteredaktør Marie Bjørn:
Kære hjerteknuste
Der er et helt særligt sted i helvede for folk, der slår op på sms. Det er beyond dårlig stil og så disrespektfuldt, at det gør ondt, og jeg kan komme i tanke om meget, meget få mennesker, der fortjener det.
Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at være vred.
Men det er jeg jo ikke. Dig altså. Og jeg kender heller ikke dit forhold indgående. Du skriver, at din ekskæreste er i udlandet, men ikke hvor længe han har været der, eller hvordan jeres kontakt har været op til, at han slog op med dig. Jeg bliver interesseret i, om det kun er et jobtilbud, der er årsagen til bruddet, eller om det stikker dybere. I de store dramaer er der altid en varsling, før katastrofen sker. Og jeg ville, hvis jeg var dig, se efter varslingern, for at finde den nødvendige sammenhæng.
At du ikke kan få kontakt til ham og få en uddybende forklaring fra ham er urimeligt. Du har krav på at høre årsagen til hans beslutning, så du kan forstå bruddet og komme videre. Det fortjener du. I filmatiseringen af ’The Perks of Being a Wallflower’ siger Paul Rudd til sin studerende, den unge ulykkeligt forelskede Logan Lerman: »Vi accepterer den kærlighed, vi tror, vi fortjener«.
Jeg synes, det er et indsigtsfuldt citat at være opmærksom på i livet, og jeg får lyst til at sige det samme til dig, for ville dit livs kærlighed virkelig slå op med dig på sms og ghoste dig efterfølgende? Eller hæver du ham lige nu op til at være dit livs kærlighed for at finde værdighed i det at blive forladt? Jeg synes, du skal sætte en begrænset tidsperiode af, hvor du prøver at få en afklaring fra ham. Hvis han stadig ikke svarer dig, så skal du stoppe med at opsøge ham. Og give dig selv den omsorg, du ikke kan få fra ham.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære hjerteknuste
Hvordan skal du acceptere, at en udefrakommende ting tog dit parforhold fra dig? Ved at blive husket på dette triste faktum: Resten af virkeligheden findes, med alle sine dumme omstændigheder. Død, sygdom, fastansættelser og andre mennesker, verden er fuld af andre ting end kærligheden mellem to mennesker. Men ja, romantikkens skyklapper giver illusionen af at være alene i paradis. Du er ikke den første, aldrig den sidste, der skal opleve det, som om det er noget andet end det indre, der skiller nogen ad.
Således har jeg tvunget dig til truget og sandheden, men jeg kan ikke tvinge dit vrinskende hjerte til at drikke. Men jeg kan punktere drømmen..
I er ikke hinandens store kærlighed. Forklaringen får du ikke fra ham, men jeg kan afsløre den: Du er blevet forladt af en stakkel til fordel for en deltidsstilling i et techfirma, nogen valgte en lønseddel og et hæve-sænke-bord over dig. Du er et menneske, du lever midt i det hele. Konstant må folk gå på arbejde i stedet for at ligge i ske. Og ja, det er den sande katastrofe, men du er ikke det eneste offer.
Du skal ikke have ’lyst’ til at komme videre, sådan fungerer sorg ikke. Sorgen er krogen i det, der var, og den er smertefuld og kan vare i lang tid. Men der har han givet dig stilhedens onde gave, han ignorerer dig, du taler med en gravsten, så du kan bare lege enke alt det,du vil. Du er den, der overlevede, fejr det, find dig i det.
Nu skal du høre ’Dreams’ på repeat en håndfuld gange og have det Stevie Nicks-agtigt, lad sorgen blive til smældende hits, som kommende generationer kan synge med på. Ikke fordi din smerte skal gøres produktiv, men fordi den sødeste hævn er et godt omkvæd og et langt liv. Hvis han må slå op på en sms, så må du lave dit eget farvel. Ild og smædedigte, ritualer og rigeligt med vand hver dag. Det er utaknemmeligt arbejde, det er sorgens arbejde. Held og lykke.
fortsæt med at læse
