Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
I sommerens sidste solstråler mødte jeg i 2021 den kæreste person, som jeg hurtig blev fuldstændig forelsket i. Der gik ikke længe, før vi flyttede til hver sin by, størstedelen af vores kontakt var online – og i forårets første hilsner endte vores relation.
Jeg mødte den varmeste og dybe person, men mod enden oplevede jeg dem lukkede og selvomsluttende. Jeg savner dem og håbede sådan, at det ikke skulle slutte. Hvordan kommer jeg over det, vi havde? Er langdistance altid håbløs?
Av.
Persephone to Hades
Gæsteredaktør Melissa Hartelius:
Kære Persephone
Det lyder som en virkelig smuk relation, du og denne her person har haft, og der findes ikke noget mere magisk end at være forelsket. Nogle gange er det, der gør ting smukke og magiske, det faktum, at de ikke er for evigt. Og jeg forstår fandeme godt, at det gør ondt. Det gør ondt, når dejlige ting slutter.
Jeg tror ikke, der er et quickfix til hurtigt at komme videre. Husk, at du gerne må dvæle lidt ved savnet og give dig selv tid til at hele. Det tager tid at lande i en ny situation, så vær ikke for hård ved dig selv. Måske du skal bruge den kommende tid på at vende fokus mod dig selv og dyrke dit eget velvære.
Langdistance er ikke altid håbløst, men det kræver helt sikkert en større indsats fra begge parter, både logistikmæssigt og følelsesmæssigt. Det lyder, som om den person, du havde en relation til, havde svært ved at være i sådan et forhold. Og jeg synes, at du fortjener meget mere. Du bliver forelsket igen, og det bliver magisk igen.
Det dejlige ved, at foråret kommer nu, er jo også, at vi skal væk fra onlinetilværelsen og ud i det virkelig liv og mærke hinanden og være i vores fysiske kroppe – sammen. Det er sårbart at kravle ud af sit vinterhi og stille sin lille krop ud i solen, men ligesom Persephone, forårets gudinde, skal du ud at og blomstre. Alt springer ud og spirer nu, og du skal bare være i livet med hele dig og tage imod de gode ting, der kommer. Måske er det her foråret, hvor du bliver forelsket i dig selv.
Kæmpe forårskrammer
Melissa
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Persephone
Siden du refererer til Persephone, så går jeg ud fra, du godt ved, hvordan Demeter reagerede, da hendes datter blev taget fra hende af den edgelordede Hades? Selv om hun ved gudernes hjælp fik lov til at have sin datter halvdelen af året, så knustes hendes hjerte, hver gang Persephone skulle tilbage under jorden. Høstens gudinde lod afgrøderne visne og kulden lægge sig, hele verden skulle mærke hendes sorg hvert halve år. Sådan er året indrettet efter følelser, og selv om forårets jævndøgn lover både krokus og lys, er der vist ikke meget håbets blomst over dig.
Men sæsonerne kommer og går ligesom de søde, sure, dumme og fuldstændig vidunderlige folk, vi kaster os i armene på. Hver gang må kærligheden knopskyde, som var den ny, og hver gang reducerer efteråret hjertet til en knoklet gren, nøgen og krumbøjet. Ingen af delene kan vi vænne os til, ligesom vi hvert år smilende, tøvende må love hinanden og os selv: Lyset kommer, lyset virker.
Det gør det også en dag i dig. Så vil du gå rundt, og det dårlige vil knap nok være en skygge, lidt træk fra køkkendøren. Indtil da? Vær Demeter, en gudinde og aldrig en undskyldning.
Distancen, du spørger om, den kan også tilbagelægges. Men det er ikke et ræs med en præmie, det er den tre gange om ugen-løbetur, belønningen er at have gjort det. Ja, undskyld, men at være langt fra hinanden er svært, fordi kærligheden er også stempelkaffe og tirsdagens uventede morgenlys. Det er svært at være sådan rigtig faste kærester uden en hverdag sammen. Der er så meget i et liv, man ikke kan fortælle om over telefonen et par gange om måneden, det skal ses fra køkkenvasken en hel uge i streg.
Men nej, det er ikke håbløst, men man skal selv hælde håb på tanken. Kærlighed er hårdt arbejde, og der er ikke kørselsfradrag på den fysisk-emotionelle distance, der skal tilbagelægges, når man ikke er tæt på hinanden. Jeg tror, at skal man lykkes i distancen, så skal man huske at flytte sammen et par gange om året. Komme derhen, hvor man ikke længere er gæster i hinandens liv, og det er svært. Der er ingen genvej til at forbinde sig til hinanden, det er Flix-bus, forelskelse og tålmodighed.
fortsæt med at læse
