Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg står i den situation, at jeg for nylig startede på nyt studie, hvor jeg er blevet lidt småforelsket i en af mine lærere. Han er super sød og nogen gange får jeg også vibes af, at han synes, at jeg er sød.
Jeg vil helt vildt gerne spørge ham, om han vil drikke en øl en dag, men jeg er bange for, at det bliver akavet, hvis han siger nej … vores kursus slutter i juni, men jeg vil egentlig gerne spørge ham snart, da han sikkert ellers bliver taget af en anden, så sød han er, og så jeg også kan stoppe med at tænke så meget over det.
Aldersmæssigt er det fint, jeg er 26 og han er i start trediverne – tingen er jo bare den, at han er min lærer – er det total no go? Hvad gør jeg?
Kh Den–studerende
Gæsteredaktør Hinda Olad:
Kære Studerende, sikke et cute spørgsmål
Først og fremmest, hvor er det skønt og dejligt for dig, at du har fundet en, som du synes er sød. Det er så livsbekræftende at være (små)forelsket, og jeg håber, at du kan bruge det fornuftigt. Jeg fylder selv 26 om lidt, og hvis der er én ting, jeg har lært indtil videre, er det at blive i sine følelser, uanset om de er gode eller dårlige, prøve at finde ud af, hvorfor man gør, som man gør, og hvad ved denne person, der gør en så blød og glad.
Man styrer ikke selv, hvem man falder for, og det er lige præcis dét, der er så tragisk og interessant ved forelskelser. Nu prøver at jeg rådgive dig efter, hvad jeg selv havde gjort i denne situation. Det må være hårdt at blive vild med sin lærer, og jeg er nødt til at være ærlig og desværre også nævne, at man ikke sådan liiige umiddelbart kan date sin lærer. Det kommer an på mange ting, og man siger jo, at intet kan stoppe rigtig kærlighed. Se bare på Emmanuel Macron og Brigitte Macron, en sjælden gang imellem lykkes det jo!
Men jeg synes, du skal holde de følelser for dig selv lidt endnu – i hvert fald indtil semesteret slutter. Prøv at bruge de følelser til noget konstruktivt, eksempelvis at glæde sig til undervisningen. Måske stilner det lidt hen i udgangen af semesteret. Måske. Kun måske. Men hvis du bliver mere vild med din lærer, og du også har en opfattelse, at han også synes, du er sød, så synes jeg godt, at du kan drikke en øl med ham efter kurset er afsluttet og fortælle ham, at du føler de her ting. På den måde er du ærlig og kan måske forebygge en masse misforståelser fra start af.
Husk at finde ud af, om han er i samme boldgade – og om han er single. Hvis I begge har det på samme måde, og han ikke er din lærer længere, så er det en god ting, og I kan lære hinanden mere at kende. Jeg synes, du skal passe på dig selv og ikke blive for intimideret eller føle, at der er en konkurrence om ham, eftersom de andre elever måske også synes, at han er sød. Hvis du skynder dig at spørge nu af den årsag, er der en chance for, at du bliver afvist og ked af det, hvilket kommer til at påvirke dig ift. undervisningen/eksamen osv. Det er aldrig sjovt, når en forelskelse ikke er gengældt.
Så bliv i dine følelser, nyd det. Jeg ved det, er lettere sagt end gjort, og særligt når man ikke ved, hvordan den anden har det, er det nærmest et helvede at være i. It’s both a blessing and a curse. Vent, til semesteret er slut, og han ikke længere er din lærer, og tag den derfra. Held og lykke!
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Studerende
Jeg forstår godt, du forelsker dig i din underviser. Folk, der er kloge og lidt lækkert-autoritative er lige noget for os her i brevkassen. Men du er kommet til at falde for et menneske på arbejde, det er der flere problemer med. For det første kan I ikke date, fordi han er din underviser lige nu. Jeg ved godt, det ikke har stoppet undervisere og underviste før, men jeg synes sgu, I skal holde fingrene for jer selv, så længe der er et kateder mellem jer.
For det andet så er det hans job lige nu at være elskelig. Hans stillingsbetegnelse nævner det måske ikke direkte, men at være sød mod dig gemmer sig derinde mellem linjerne. At være behagelig at være i (klasse)lokale med, er også en del af det. Og tro mig, han ved det godt. Når man er voksen og underviser andre voksne, så ved man godt, man indgår i et charmerende magtforhold. Måske især, når man er aldersmæssigt tæt på sine studerende.
Hvis du absolut gerne vil, så skriver du efter semestret er slut:
»Kære XX, jeg har været helt vild med dig og undervisningen. Jeg gad godt stadig være tilknyttet. Har du tilfældigvis brug for en student? Vi kan drikke en kaffe/øl/vand og måske diskutere det, hvis det er«.
Jeg synes ikke, du behøver erklære din kærlighed, for du kender ham simpelthen ikke, du ser ham som den performer, han skal være. Folk forelsker sig også i skuespilleren på scenen og skærmen, musikeren i radioen og brevkasseredaktøren i avisen. Fordi de vender den gode side udad, ja måske nærmest virker perfekte. Og samtidigt udviser omsorgsfuld henvendende ømhed. Men bare rolig, det er arbejdets illusion. De er menneskelige, irriterende og har både burgerøjne og dårlig ånde om morgenen.
Og hallo, du er lige startet nyt studie. Du er stadig i metamorfose, måske forelsket i den kvinde, du er i gang med at blive? Og det er ham, der er en del af den forvandling. Men pas lige puppen, unge dame, du skal først lære sommerfuglevingerne at kende. Bagefter kan du gå pollenamok.
Jeg tror, du er forelsket, men jeg tror ikke, han findes i virkeligheden. Prøv at nyde det første og huske det andet.
fortsæt med at læse
