Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg har været single i meget lang tid. Otte år faktisk. Det har været okay nogle gange, og virkelig nederen meget af tiden. Jeg kan godt lide at have en kæreste med alt, hvad det indebærer af sex, partnerskab og intimitet. Nu har jeg fået en kæreste, og han er sød og skøn og dejlig ... og ikke det, jeg drømmer om.
Det hele er bare lidt for OK. Erotikken, samtalerne, det hele.
Hvad gør jeg nu? Jeg har jo fået noget af det jeg vil, men ikke det hele. Er jeg for kritisk? Skal jeg lede efter en anden kæreste, og skal jeg blive i det imens og mærke efter? Eller smække med døren og gå tilbage til den sure singletilværelse igen?
Hjælp.
Næsten lykkelig
Gæsteredaktør Sebastian Cordes:
Kære Næsten lykkelig
»Det hele er bare lidt for OK« kan umuligt være den øverste barre for kærlighed og sex. Sex og kærlighed skal rive én rundt, brænde dig op indefra, ændre din krops kemiske sammensætning og for altid ændre dit syn på verden. Og for det må man satse sig selv. Det var min første tanke.
Det meste i livet oplever jeg grundlæggende handler om kedsomhed, eller frygten for den, som du lidt udtrykker det her. Du keder dig. Kombineret med en tilbagevendende dødsangst, der giver dejlig meget fomo, kunne jeg ikke personligt se mig selv blive i noget, der bare er okay.
Men man kunne nemt vende den om, og sige hallelujah! Du har fundet et menneske, du kan lide, der holder den evindelige ensomhed fra døren, ikke alle når dertil. Som en veninde engang sagde »det er måske ikke sundt, at et forhold konstant er som at blive kastet ud fra et vindue«.
I sidste ende er det et eksistentielt valg, og der er ikke noget nemt svar – du vil fortryde uanset hvad. Men du skal tage valget aktivt og vide, at det vil forme dig bagefter. Jeg smutter, fordi jeg vil have noget vildere end bare trygheden. Eller jeg bliver i det, fordi det er mit valg, det er det, jeg vil. En varm krop at komme hjem til er, indrømmet, noget af det rareste, der findes.
Bliver du, kan det være nyttigt at adressere en enkelt ting, som det lader til du også abonnerer på: Ét menneske kan ikke give dig alt, det er en mastodont af en monogam myte. Du kan sagtens have det parforholdsagtigt om dagen og blive bundet op i en kælder i Vanløse om aftenen.
Så kære Næsten lykkelig, er du næsten lykkelig? Jeg kan have min tvivl. Men du står på tærsklen lige nu, og valget er dit.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Næsten lykkelig
Dit spørgsmål er godt og svært, for hvad gør man? Er glad noget, man bliver eller forbliver? Det er så pokkers svært at vide, om rødderne skal fæstne sig, eller om man skal lade kronen rage videre op. Jeg kan ikke svare direkte på, hvor din lykke er. Om den er bag et arbejde, du skal lave i dit parforhold, eller om den gemmer sig i en anden end ham, du har fået.
Jeg ved ikke, om man skal drømme om sin egen kæreste, og egentlig tænker jeg, at mange drømmer om andre end dem ved siden af i dobbeltsengen, uden at hverken kærligheden eller længslen lider overlast. At leve er vel også at håbe, at håbe på overflod af det, man allerede har, at håbe på noget andet, der kan redde en fra den mudderpøl, man sidder i. Jeg kan ikke give dig et liv uden håb, og det ønsker jeg heller ikke.
Jeg kender folk, der vil gå i graven med et OK under armen. Som dansede og kyssede med dem, der gad. Jeg tror ikke, de mennesker skal triste herfra, et OK liv kan være gevaldigt meget mere end gennemsnittet. Måske du skal have mere end OK, men der er noget galt med ordet ’mere’, fordi mere af hvad? Det behov findes ikke ude i verden, men inde i dig.
Jeg vil have, du skal være glad, men tanken om, at det er en anden end dig selv, der skal forløse det potentiale, er umulig. Det er tosomhedens løgn, at alle problemer og glæder skal afvikles deri. Kærligheden er så meget større end parforholdet, sæt den fri.
Måske er det ikke en kæreste, du leder efter. Måske er det flere, måske er det en ven, måske det er en kat og et kolonihavehus. Du har ’ventet’ i otte år, du må selv vurdere, om du kan vente længere. Det er den modige del af tålmodig, at turde være i noget.
Hvad skal man med en kæreste? Elske dem, tror jeg. Hvis du gør det, så forbliv, gør du ikke, så bliv til noget andet. Hvad skal man med et liv? Det samme, ved jeg.
fortsæt med at læse
