Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg sidder i kærlighedsdilemma numero uno: Jeg forelsker mig i dem, jeg ikke helt kan få.
Jeg tænker, det er et meget klassisk kærlighedsmønster, det der med at jagte – men jeg er efterhånden færdig med at bruge krudt på folk, der giver 80 pct. i en relation. Jeg fortjener én, der giver 110 pct.
Udfordringen er bare, at jeg har svært ved at mønstre en interesse for dem, der står klar med åbne arme. For eksempel ses jeg lige nu med én, som er virkelig sød og totalt interesseret – og som samtidig giver mig den der uforklarlige lyst til at tage benene på nakken.
Jeg tror simpelthen, jeg har fået skabt en fortælling om, at kærligheden er besværlig og noget, jeg skal kæmpe for. Så hvordan giver jeg plads til den ukomplicerede kærlighed, jeg – og vi alle – fortjener?
Bh Jægeren
Gæsteredaktør Emilie Stein:
Kære Jæger
Jeg tror, at jagten som så meget andet opstår ud af en blanding af mindreværd og storhedsvanvid. Man finder en dj i tanktop, en nyslået digter halvvejs inde i sit 3. semester på KUA eller en arkitekt med brune krøller, som man kan putte alle sine forventninger til tilværelsen over i, alt imens de ikke rigtigt er til at få fat i, fordi de sikkert har travlt med selv at jagte nogen, der er utilnærmelige, kun for at se dem vokse til idealiserede overmennesker.
Dem, man kun kan fantasere om, er sjovt nok altid dem, der kunne have forløst en allerbedst, netop fordi det aldrig når at blive til diskussioner om, hvem der skal købe ind, og hvor meget man skal besøge hinandens forældre. Men det er barnligt. Og det ender altid dårligt. Så hold benene langt væk fra nakken og opdag, at jagten også er et symptom på, at du måske ikke selv tror, at du fortjener noget, der kunne være ubesværet.
Men højst sandsynligt er du hverken mere eller mindre kompliceret, uelskelig eller grim om morgenen end alle os andre.
Og verden er et dødtrælst sted at være i øjeblikket. Det er besværligt, at det er blevet moderne at afblege sine øjenbryn, at det koster 40 kroner at købe en bakke æg, at dit andelslån højst sandsynligt er steget, og at ikke engang Gretha Thunberg er sikker på, at vi kan redde planeten længere. Så måske må dit kærlighedsliv godt være ukompliceret for en stund?
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Jæger
Det eneste, der sådan rigtigt er ukompliceret i verden, det er opskriften på havregrød. Resten af tilværelsen spænder mellem kompliceret og uforståelig. Så glem straks drømmen om ukompliceret kærlighed, den er ikke min at skænke.
Nej også til at sige, at den er noget, »vi alle« fortjener. Jeg tror ikke, vi går rundt og fortjener en bestemt form for kærlighed, det er livet for rundtosset til. Kærligheden er ikke en præmie eller noget, man optjener point henimod. Kærligheden er alt muligt og et arbejde.
Problemet er, at du har din egen løsning. Du kan godt se, hvad du gør forkert, men du vil gerne gøre det rigtige. Sådan har jeg det også med at drikke færre øl og gå mere til pilates, jeg kan se paradis, lige der på den anden side af dovenskaben.
Kærligheden er besværlig, som livet. Men det, du forelsker dig i, er dramaet, umuligheden. Hvis man ikke lige synes, man kan finde ud af at blive meget lykkelig, så kan man da i det mindste blive ulykkelig. Mærke et sus i maven, en prikken under huden. Du vil have større følelser, men du har jo ikke energi, vel?
Du må altså selv klare den, jeg gider helt ærligt ikke bruge mere energi på at fortælle dig, at du skal opføre dig ordentligt? Du står ved en eller anden målstreg og håber på, at vi gider komme og skubbe dig gennem silkebåndet. Næh. Det er min forklarlige lyst til at tage benene på nakken.
fortsæt med at læse
