Man føler sig en lille smule som en arrogant københavner, når man sætter sig godt til rette i dansk design på Judies smukke, nyrestaurerede grønne dæk.

Med fuld udsigt over Nyhavns næsten nuttet-yndige, og faktisk temmelig velholdte, farvede facader. Over sejlbåde, Skuespilhus, himmel og hav. Og i sikker afstand til Nyhavns rødmossede, øldrikkende, softiceslikkende, evigt fotograferende, gåsegangstravende turisthorder, der ligger der, lige på den anden side af kanalen. Som en voyeur, der gerne vil kigge, men ikke vil deltage.